På kameltur i Wadi Rum ørkenen og besøg i Petra
Jordan er et af Mellemøstens meget spændende lande med en fantastisk natur.
Er du til en god gåtur, to dage på kamel gennem Wadi Rums magiske farvespil, overnatning under åben stjernefyldt himmel for til sidst at opleve Petra, så er denne tur det rigtige valg.
Kombiner eventuelt denne rejse med et af vores andre Jordan ( eller Syrien) tilbud.
Ring for yderligere information.
Afrejse Efter eget valg
Hjemkomst Efter eget valg
Antal dage 3 dage / 2 nætter med start og slut i Aqaba
Pris 3425,- kr pr. person i dbl. værelse
Rejseleder Lokal engelsktalende guide
Forklaring: M/F/A = Morgenmad / Frokost / Aftensmad inkluderet.
Rejseplan
Dag 1 Aqaba
I bliver mødt at jeres chauffør, som kører jer til jeres egentlige startpunkt. Nu starter en halv dags kameltur i ørkenlandskabet Wadi Rum. Det bliver en oplevelse for livet. I får "egen kamel", men er selvfølgelig mere end velkommen til at stå af og gå ved siden af. Varme, tørst, sand under fødderne og ikke en turist i miles omkreds. Hvad kan man forlange mere?
Hele ørkenen er en blanding af gule og rosa sandbanker og flotte forvitrede klipper. Et syn der kan tage pusten fra selv den mest kræsne naturelsker.
Overnatning: Telt eller under åben himmel. A
Dag 2 Kamelsafari i Wadi Rum
Endun en halv dags kamelsafari i ørkenen. Ørkenlandskabet er helt unikt med fantastiske farver i sandet og imponerende klippeformationer, og det er en fornøjelse at gå eller ride ved siden af vores unge, syngende arabiske kameldrivere. Først på eftermiddagen bliver I kørt til Petra, hvor I overnatter på hotel.
Overnatning: 3* hotel i Petra M/A
Dag 3 Petra - Lille Petra - Petra - Aqaba
Efter morgenmaden bliver I bliver hentet og transporteret til Lille Petra, hvor I starter jeres gåtur tilbage til Petra.
Petra betyder klippe, og I skal vandre i og beundre nogle af de mest fantastiske klippeformationer og udhuggede monumenter, man kan forestille sig. For mere end 2000 år siden var der en meget livlig handel med krydderier, silke, myrra og røgelse mellem Kina og Indien i øst og Mellemøsten i vest. Lokalbefolkningen, der var nabatæere, har efterladt sig flere end 800 monumenter og boliger, der er udhuggede direkte i klipperne, og mange er med utroligt fine detaljer.
Når I og jeres guide er nået tilbage til Petra, vil I blive kørt tilbage til Aqaba og jeres Wadi Rum tur er slut og I er en stor oplevelse rigere.
M
Priserne inkluderer:
Engelsktalende guide
Ttransport i Jordan i henhold til rejsebeskrivelsen
Overnatning på hotel i delt dobbeltværelse og i 2-mandstelt
Måltider i henhold til rejsebeskrivelsen
Kok og hjælper på trekkingturene
Campingudstyr (madrasser og telt)
Kamelsafari med en kamel pr. person.
Prisen er eksklusive:
Drikkepenge til chauffører, guider og kameldrivere m.fl.
Sovepose
Senest opdateret (Onsdag, 24 August 2011 14:28)
