Hej Michael
Så er vi hjemme efter en super dejlig tur. Vi nåede toppen 🙂
Vi ændrede ruten da vi var dernede efter at have talt med hotellet. Så vi tog Machame ruten, hvilket jeg tror var godt, så vi ikke fik et meget langt stræk dagen før top-turen.
Marangu hotel fungerede super. God briefing og super guide og hjælpeguide og team. Alt i alt en rigtig fed oplevelse, der har givet blod på tanden til mere.
Safarien fungerede også fint. Sød guide, men meget bilkørsel. Men det er jo sådan. Ikke så mange dyr, men det kan man jo ikke planlægge.
Ballonturen er vi rigtig glade for at vi tog med i sidste øjeblik. Virkelig fed oplevelse. Alle de hoteller vi boede på under safarien var rigtig fede.
Plantation lodge meget overvældende-det kan du godt anbefale til andre.
Så tak for hjælpen med at arrangere en super fed tur. Vi anbefaler jer til alle andre vi møder.
Arrangerer i rejser til Buthan eller Machu Pichu? (vi har fået lidt blod på tanden med at vandre)

God sommer
Annamaria og Bo