Hej Pia Jeg synes at du lige skal høre fra os, vel-hjemkomne fra den skønne tur. Først og fremmest så tror jeg ikke før at jeg har oplevet et arrangement hvor alt bare klappede så perfekt som det du havde strikket sammen til os. Det var formidabelt som det fungerede. Og så oveni, at det var nogle fantastisk rare og behagelige mennesker fra ende til anden.Vi var særdeles heldige med vejret og at vi var de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, så vi fik set det hele og mere til. Løver i træerne adskillige gange, løver med unger, et løvepar på hvedebrødsdage (der bl.a. valgte vores jeep til en god del af sceancen), elefanter der høfligt bad os om at flytte os fra deres sti, og derefter traskede direkte forbi, og en unge der syntes at en jeep var noget meget nyt og spændende at undersøge. Hulepindsvin, Dik-dikker og ”the big five”, leoparder og geparder, sekretærfugle og flere ørne, o.s.v. o.s.v. At blive vækket af Zebraer der nysgerrigt kiggede ind ad vinduet, for bagefter atdet så var gazeller der tog et kig. En anden gang at aber larmede hen over taget og så tydeligvis tog sig en god kigger fra varandaen og ind på os mens vi langsomt vågnede. Tordenvejr over Serengetti. Langt mere end vi havde turde håbe på. Langi Langi var absolut også et super valg og en rigtig god afslutning. Vi nåede alle steder at få snakket med mange og fik et(tror vi) godt indtryk af Tanzania på godt og ondt. Mange særdeles tankevækkende oplevelser og samtaler. Så vi har en god del kontakter med dem vi mødte som vi vil følge op på.Kort og godt – det var den bedste ferie og det bedste arrangement jeg endnu har oplevet. Tak for det.Mvh – Søren
Tanzania og Zanzibar, februar 2012 Hej Michael Vi er kommet hjem og vi havde en fantastisk tur. For så vidt gælder arrangementet så klappede det hele – og tak for det.Vi havde en fin safari og nogle gode game drives med vor meget flinke chauffør Edouard. Var bl.a. heldig at overvære et antal løver på antilopejagt og leoparder, der bragte et bytte op i et træ.Matembe Beach Village var alle tiders og med en stemning og en attitude der passede fint til vores familie. Maden var fremragende.