Poul

Hej Lone

Ja, jeg har sundet mig! Jeg havde tænkt mig at skrive til dig, men nu kom du mig jo i forkøbet…

Jeg havde en fantastisk tur. Alt klappede. Jeg kom pĂĄ et lille hold bestĂĄende af en argentiner, en brasilianer, en amerikaner og en japaner som dog først stødte til os pĂĄ basecamp (en berømthed: første døvstumme mand pĂĄ Mount Everest – han kom lige fra et andet bjerg i Patagonien) … kun mænd.
Jeg dannede makkerpar med amerikaneren. Vi sov i telt sammen og den slags. Argentineren fik højdesyge ret tidligt. Han kastede blod op og havde det virkeligt dĂĄrligt, sĂĄ han blev fragtet tilbage til Mendoza, hvor han vist kom pĂĄ hospitalet. Vi hørte ikke mere fra ham… Brasilianeren, som var lettere overvægtig og ikke i sĂĄ god form, fik ikke lov til at fortsætte efter Camp Canada i 5000 meters højde. Vores bjergfører, Santiago, mente at det var uforsvarligt og at han ville sinke os andre for meget. SĂĄ vi var kun tre plus bjergfører, som nĂĄede toppen den 17/1 kl 13:30. Skyfri himmel, ikke ret meget vind, minus 30 grader, ufatteligt hĂĄrdt og ufatteligt smukt.

Tak for en super planlægning!

Jeg vedhæfter et par billeder, som I frit kan bruge til hjemmeside mv.

Venlig hilsen

Poul