Gitte og Dorthe Ejby

Hej Kim

Mange tak for en veltilrettelagt tur. Vi kan stadigvæk svæve efter sådan en dejlig tur. Vores chaufførguide (Musa M. Kidato) var meget dygtig til at finde vej, rar at være sammen med og så havde han virkelig øje for at finde dyr! Uden brug af kikkert kunne han fastslå mange forskellige dyre- og fuglearter. Turen var meget varieret både hvad angår overnatningssteder og aktiviteter og det var lige som vi ønskede det. Vi var meget glade for at være på Malu farm – som vi blev opgraderet til. Det lå meget langt ude, men der var en fantastisk ro over stedet.

På hele turen følte vi os i gode hænder og blev informeret om hvad næste aktivitet var. Vi oplevede ikke “african -time”. Vores guide var altid klar til den aftalte tid. Det var kun os der sløsede lidt med tiden.

Vandring i Hell´s gate var en stor oplevelse. Også i parken hvor vi gik meget tæt på dyrene. Bådsafarien var fantastisk med de mange flamingoer og flodheste. Safari i Lake Nakuru var vi knap så begejstret for først på dagen, hvor der var mange biler i parken. Men efter en dejlig frokost og svømmetur på Flamingo Camp (lækkert) havde vi en rigtig god dag i parken hvor vi bla. var så heldige at se næsehorn og columbosaber. Maji Moto camp var en speciel oplevelse. Vi var meget glade for at besøge den lokale skole som var startet for 12 år siden og allerede oppe på 265 elever- solskinshistorie. Vi gik en lang tur hjem til Maji Moto camp og mærkede på egen krop hvor barsk et landskab det er at bo i når regnen lader vente på sig.
På alle camps blev vi serviceret rigtig godt og havde mange gode snakke med folkene på stedet. Masai mara var fantastisk. Vi så rigtig mange dyr og mange forskellige arter. Vi besøgte en Masai landsby tæt på lodgen (30 dollers på person) og det var en spændende oplevelse. Til slut vil vi bare sige tusind tak for en fantastisk tur. Vi vil helt sikkert anbefale Trekking Bureauet til andre der påtænker at rejse til Kenya. Det blev en lang smøre og det havde som nok været nemmere at ringe. God weekend. Mvh. Gitte og Dorthe Ejby

Bent & Vibeke

Hej Kim.

Hvis jeg skal beskrive vores tur med kun et ord, vil det være “Fantastisk” :-)​
Hvis jeg får lejlighed (råd…) til at tage til Kenya igen, må du godt arrangere turen, samt jeg vil godt have Ian som guide igen.
Dog vil jeg så bruge al min tid i Masai Mara – Det var simpelthen toppen !​
Hvis jeg endelig skulle sige noget negativt om turen, så er det at den var alt for kort 😉

Mange hilsner for nu.
Bent og Vibeke