Anette

Hej Michael Vi er nu tilbage igen efter vores tur til Skotland. Vi vil lige give en tilbagemelding om, at det har været en rigtig god tur. Vi er blevet rigtig godt modtaget, både af Margaret og på de forskellige overnatninger. Vandreturene har været godt tilrettelagt og lige efter vores forventninger. Så tak for en god tilrettelagt tur, håber vi vender tilbage igen.

Med venlig hilsen – Anette

Anonym

Vi er lige kommet hjem, efter at have tilbragt nogle ekstra dage på The West Highland Way og sluttede af i Edinbourgh.Alt fungerede perfekt. Transporten, rigtig gode B&B og vandreturene var meget varierende og smukke, både når vi gik langs kysten, i skoven eller i højlandet. Og så havde i også bestilt godt vejr. Vi havde kun et par smådryp et par dage om aftenen. Vi kan kun anbefale turen. Hvis der kommer tilsvarende ture til f.eks. Lake District eller Wales er vi helt klart interesserede. Så tak for en god tur.

Ulla & Birgit

Kære medarbejdere på Trekkingbureauet,
Vi havde bedt om jeres assistance til at få lagt en ramme omkring et ophold i Skotland fra d. 20.-28.juli, og vi synes I har løst opgaven til ug.
Kommunikationen før turen forløb uhyre let, I var meget lydhøre over for vores ønsker, alle tilsendte materialer var grundigt bearbejdet (kortruter indtegnet, små håndskrevne kommentarer osv. fint informationshæfte, alle informationer var korrekte – det var godt gået).
Selve opholdet forløb perfekt. Vi kunne slappe af og nyde dagene i fulde drag, der var jo draget omsorg for alt. Vores B&B-værter var fantastiske alle tre steder, uhyre hjælpsomme, og der var super forplejning. De to steder på Arran var i særklasse med den flotteste udsigt, man kunne tænke sig. Men Kate i Edinburgh blev vi også meget glade for. Hun var ovenud gæstfri.
Vejret var jo med os, men alligevel synes vi, at vi takket være jer har fået et uforglemmeligt indtryk af Skotland. Vi har allerede anbefalet jer i øst og i vest, så vi håber, det kunne kaste nogle opgaver af sig.

Med venlig hilsen
Ulla & Birgit