Mikael & Lisbeth

Hjemvendt fra en dejlig påskeferie i Garfagnana, vil vi sige mange tak for en veltilrettelagt vandretur fra Sillico til Parco Orecchiella.
Vi blev som aftalt hentet af Danilo i Cardoso og fik en grundig briefing. Vi følte at vi var i meget trygge hænder – også da solskinsvejret pludselig blev til hagl og sne på vej til Casone. På hotellet blev vi placeret foran pejsen med te og kage 🙂 Begge hotelovernatninger var gode oplevelser med fine værelser, god mad og venligt personale, som også gav os madpakker med til dagens tur.
Hils Danilo når I ses.

Bedste hilsner fra
Mikael Schultz & Lisbeth Roed

Bent & Vibeke

Hej Kim.

Hvis jeg skal beskrive vores tur med kun et ord, vil det være “Fantastisk” :-)​
Hvis jeg får lejlighed (råd…) til at tage til Kenya igen, må du godt arrangere turen, samt jeg vil godt have Ian som guide igen.
Dog vil jeg så bruge al min tid i Masai Mara – Det var simpelthen toppen !​
Hvis jeg endelig skulle sige noget negativt om turen, så er det at den var alt for kort 😉

Mange hilsner for nu.
Bent og Vibeke

Poul

Hej Lone

Ja, jeg har sundet mig! Jeg havde tænkt mig at skrive til dig, men nu kom du mig jo i forkøbet…

Jeg havde en fantastisk tur. Alt klappede. Jeg kom på et lille hold bestående af en argentiner, en brasilianer, en amerikaner og en japaner som dog først stødte til os på basecamp (en berømthed: første døvstumme mand på Mount Everest – han kom lige fra et andet bjerg i Patagonien) … kun mænd.
Jeg dannede makkerpar med amerikaneren. Vi sov i telt sammen og den slags. Argentineren fik højdesyge ret tidligt. Han kastede blod op og havde det virkeligt dårligt, så han blev fragtet tilbage til Mendoza, hvor han vist kom på hospitalet. Vi hørte ikke mere fra ham… Brasilianeren, som var lettere overvægtig og ikke i så god form, fik ikke lov til at fortsætte efter Camp Canada i 5000 meters højde. Vores bjergfører, Santiago, mente at det var uforsvarligt og at han ville sinke os andre for meget. Så vi var kun tre plus bjergfører, som nåede toppen den 17/1 kl 13:30. Skyfri himmel, ikke ret meget vind, minus 30 grader, ufatteligt hårdt og ufatteligt smukt.

Tak for en super planlægning!

Jeg vedhæfter et par billeder, som I frit kan bruge til hjemmeside mv.

Venlig hilsen

Poul