SAMBURU, NAIVASHA, LAKE NAKURU OG MASAI MARA

Denne Kenya safari giver megen værdi for pengene. Her oplever du hvor meget Kenya kan byde på af forskellig natur, inden for en fornuftig tidsramme. Du besøger nogle af Kenyas største Nationalparker, bl.a. den store Samburu National Park i det nordlige Kenya, hvor de mere hårdføre dyrearter lever i et tørre klima med ørken og buskland. Livsnerven her er den store brune samburu flod. Rejsen går videre til Great Rift Valleys frodige søer med flamingosøen Lake Nakuru og til slut Kenyas mest spændende safariområde Masai Mara, med store bølgende græssletter og alt hvad Afrika kan byde på af savannens vildt. En rigtig god safari til en rigtig god pris med nogle af Kenya bedste nationalparker.

REJSEPLAN

Dag 1. Danmark – Nairobi
Dag 2. Nairobi – Mount Kenya – Samburu
Dag 3. Ophold i Samburu
Dag 4. Samburu – Lake Naivasha
Dag 5. Lake Nakuru
Dag 6, 7 og 8. Masai Mara National Park
Dag 9. Masai Mara National Park – Nairobi
Dag 10. Hjemrejse

PRISEN INKLUDERER

  • Alle ophold og overnatninger i delt dobbeltværelse.
  • Full board – 3 måltider om dagen på alle lodger under safari.
  • Bådtur på Lake Naivasha og let vandresafari på Cresent Island.
  • Alle game drives (safari i bilerne) er med. 2 game drives pr. dag i parkerne.
  • Al transport i safari tour van med pop-up tag for udkik til dyr.
  • Garanteret vindueplads.
  • 24 timers radio service i vores safari køretøjer.
  • Jeres egen private engelsktalende turchauffør / guide.
  • Brændstof og afgifter.
  • Alle park entreer.
  • Alle vejafgifter.
  • Bed & breakfast på Hotel Jacaranda
  • Besøg og Indgang til Karen Blixen Farm.

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Visa + rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer
  • Drikkepenge til chauffører
  • Frokost og aftensmad i Nairobi
  • Egne drikkevarer
  • Ekstra udflugter.

DETALJERET REJSEPLAN

Forklaring: M=Morgenmad, F =Frokost, A=Aftensmad
Dag 1 Danmark - Nairobi
Afgang om morgenen fra Københavns lufthavn. Ankomst om aftenen i Nairobis Internationale lufthavn, hvor der er modtagelse af Trekkingbureauets chauffør. Bagagen bliver bragt ombord i køretøjet og der køres til det hyggelige Hotel Fairview for overnatning.

Ved ankomsten er der et kort møde og afhentning næste morgen aftales. Herefter er aftenen til fri disposition med udsigt til en velfortjent nattesøvn. M

Dag 2 Nairobi - Mount Kenya - Samburu
Der er tidlig morgenmad med en stor lækker buffet i den dejlige have ved poolen. Herefter starter safarien med kørsel nordpå forbi Mt. Kenya til en af Kenyas nordligste Nationalparker, Samburu National Park. Ankomst til sen frokost i Samburu National Park på den flotte og afrikansk inspireret Samburu lodge. Lodgen ligger suverænt midt inde i parken i dejlige, grønne omgivelser ved Samburu floden. Samburu National Park & Buffalo Springs er blandt Afrikas allerbedste parker og et ophold i disse områder er meget udbytte rigt. Områderne adskilles af floden og udgør tilsammen 250 km². Der er tørt i Samburu og Buffalo Springs, og der findes kun mere hårdføre dyrearter, der har tilpasset sig den ringe nedbør. Kendetegnende er mange elefanter men også andre dyrearter, der er afhængige af at finde vand.

Overnatning på Samburu Lodge. M/F/A

Dag 3 Ophold i Samburu
En hel dag med spændende safari i de tidlige morgentimer og de sene eftermiddags timer, hvor vildtet er mest aktivt. Om morgenen er der mulighed for, at se løver jage og i eftermiddags timerne kommer elefanterne ned til floden for at drikke. Om aftenen er stedet man skal sidde på, den store veranda som nærmest buer ud over floden og som regel ligger der meget store krokodiller på bredden ved lodgen. På den modsatte side af floden, er der sat lys på et træ i skoven og lagt et stykke kød op. Er man heldig vil man se en leopard komme og hente kødet. Fuglelivet er helt fantastisk og rovdyrene er vel repræsenteret. Der er mange oplevelser i denne park. Samburu lodge ånder af Afrika stemning og hører blandt de bedste lodger i Samburu. M/F/A
Dag 4 Samburu – Lake Naivasha
Efter en god nattesøvn og morgenmad går safarien mod sydvest til Great Rift Valley med de mange kratersøer. Ankomst til sen frokost, på den flotte Sopa Lodge, smukt anlagt ned til søen.
Om eftermiddagen er der bådsafari til den lille halvø, Crescent Island. Oplev søens rige fugleliv med bl.a. hejre, Marabu storke, fiskeørn, vadefugle, små sang fugle samt pelikaner. Ligeledes er der god chance for at de første flodheste i vild natur. På Crescent Island byder der sig en let vandretur, ”walking safari”, hvor der i roligt tempo, kan opleve både giraf, vandbuk, zebra, impala, gnu, Grant’s gazelle og andre antiloper på ganske nært hold. Resten af dagen bruges til afslapning på den dejlige lodge.

Overnatning: Sopa Lodge. M/F/A

Dag 5 Lake Nakuru
Efter tidlig morgenmad køres til Lake Nakuru National park, hvor du møder et fantastisk syn med tusinder af flamingoer. Lake Nakuru er den kendte “flamingosø” som var med i Karen Blixen filmen “Out of Africa.” og hjemsted for flere hundrede-tusinder af lyserøde flamingoer. Det er forekomsten af alger og små krebsdyr der tiltrækker både den lille “lesser flamingo” og den store “greater flamingo”. Den tætte skov omkring søen byder på spændende oplevelser med de langhårede colombus-aber, bavianer, vortesvin, og de sjældne Rothchilds giraffer samt chance for at se den sky leopard. Væk fra søen findes åbne avanneområder med bøfler, antiloper, vandbukke, løver og ikke mindst det hvide næsehorn. Efter en dyrerig safari returnerer vi til Naivasha Sopa Lodge.

Overnatning: Sopa Lodge. M/F/A

Dag 6, 7 og 8 Masai Mara National Park
Efter morgenmad går rejsen sydvest på til rejsens højdepunkt, nemlig til Masai Mara National Park, med i alt tre overnatninger på Mara Sopa lodge. Ankomst til frokost på Lodge i den østlige del af Masai Mara, et område hvor der altid er mange dyr. Masai Mara er Kenyas mest kendte safariområde, indbegrebet af Afrikas savanne med store åbne sletter og vider med bølgende græs og store dyre forekomster året rundt. Udover ”The Migration” hvor hundrede-tusinder af tilvandrende gnuer og zebraer samles, er Masai Mara specielt kendt for mange løveflokke og på de åbne sletter oplever man savannens hurtigste sprinter, geparden, på udkig efter thomsons gazeller og impala antiloper. Andre dyrearter på savannen er elefanter, bøfler, giraffer og strudse. På Masai Sprog betyder Masai Mara det plettede sted. Stedet er savannen – pletterne er akacie træer, som er spredt ud over de store sletter i det klassiske billede med ”træet på savannen”. M/F/A
Dag 8 Masai Mara National Park - Nairobi
Efter morgenmaden køres en sidste safari over savannen inden afgang mod Nairobi hvor Karen Blixens museum og gamle farm naturligvis besøges. Der er mulighed for en sen frokost på restaurant Karen Coffee Garden, der ligger tæt på farmen. Senere er der afrejse fra Nairobi med Kenya Airways, hvor der serveres aftensmad om bord. Dagen efter lander vi i Europa, hvorfra vi flyver videre til København.
Dag 9 Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark – slut på en oplevelsesrig tur.

Afrejse
Efter eget valg

Hjemrejse
Efter eget valg

Antal dage
10 dage

Pris : Kontakt os for pris

Rejseleder
Trekking bureuaets lokale engelsktalende guide.

Turen kan udvides med safaridage eller f.eks med kystophold ved Mombasa eller på Zanzibar.
Der kan forekomme tillæg i højsæsonen og over jul og nytår. ​

Hvis det ønskes kan safarien forlænges med overnatning ude ved Mombassa vidunderlige strande, på spændende Lamu eller Zanzibars eksotiske strande.

Tillæg for enkeltværelse: Kr. 3.210 pr person.

ePay / Payment Solutions SIKKER BETALING
ePay / Payment Solutions er PCI-certificeret af VISA / Mastercard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse.