MOUNTAINBIKE & SAFARI I KENYA

Det er os en fornøjelse at præsentere en helt fantastisk rejse gennem en af Kenyas smukkeste egne, på mountain bike fra Loita Hills til Masai Mara. Hele vejen er der support fra vores team med bil til opbevaring af bagage og telte. Og lejren er gjort klar, til du når frem om eftermiddagen.

Det er en oplevelse helt for sig gennem buskland, skov og over savannen med Kenyas vildtliv. Hver da leder masaierne dig trygt gennem dette spændende område. I alt cykler du 150 km over hele turen hvor overnatningen veksler mellem stationære lejrpladser til mobile bushcamps med små telte. Slutdestinationen er inde i selve Masai Mara National Park med ”The Big Five” hvor rejsen afsluttes på en luksus camp med store kanvas telte med egen terrasse, bad og toilet samt lejrbål om aftenen i bedste Karen Blixen stil.

REJSEPLAN

Dag 1. Nairobi – Maji Moto
Dag 2. Maji Moto
Dag 3. Maji Moto – Loita plains
Dag 4. Loita Hills
Dag 5. Loita Hills – Masai Mara National Reserve
Dag 6. Masai Mara National Reserve
Dag 7. Masai Mara National Reserve – Nairobi

PRISEN INKLUDERER

  • Alle ophold og overnatninger i delt dobbeltværelse/-telt.
  • Mountain Bikes
  • Mineralvand under hele rejsen
  • Full board – 3 måltider om dagen.
  • Brændstof og afgifter.
  • Alle parkentreer.
  • Alle vejafgifter.

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Visa + rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer
  • Drikkepenge til chauffører
  • Egne drikkevarer
  • Ekstra udflugter

DETALJERET REJSEPLAN

Forklaring: M=Morgenmad, F =Frokost, A=Aftensmad

Dag 1 Nairobi – Maji Moto

I mødes af jeres turguide i lufthavnen eller på et af vores hoteller i Nairobi. Afgang mod Masai Mara National Park til lokal Masai landsby – Maji Moto i Loita Hills, som ligger 4 timers kørsel fra Nairobi. Her overnattes i to nætter, og oplevelsen her er unik. Med masai-krigere går I på opdagelse i Loita Hills, på udkik efter planter og dyr eller sammen med hyrderne og deres kvæg. Efter en spændende dag slappes af i varme kilder nær lejren, og om aftenen er der hygge omkring lejrbålet.

Alle måltider og overnatning på Maji Moto Camp. M/F/A

Dag 2 Maji Moto

En hel dag til at lære masai-kulturen bedre at kende. Det er også den første dag på mountain bike med en let 20 km kørsel rundt i dette smukke område. Under ledelse af en lokal masai-guide opleves kulturen, og naturen oplevet gennem masaiernes øjne. I vil besøge små landsbyer og skoler og hvad der opstår af interessante ting på ruten.

Alle måltider og overnatning på Maji Moto camp. M/F/A

Dag 3 Maji Moto – Loita plains

Efter morgenmad starter oplevelsen fra mountain bikens styr for alvor. Ruten går over åbne vider og masser af savanne. Vildtet på disse åbne vider er sporadisk, men I vil helt sikkert møde gazeller, zebraer og gnuer på jeres vej. I vil passere flere masai-bopladser og får yderligere indtryk af deres levevis og forhold til både dyr og natur. Dagens rute dækker ca. 40 kilometer cykling mest på flad vej og sti. Noget af vejen er lidt asfalteret og noget af vejen er vandreruter og stier, som køerne og masaierne bruger. Når I når frem, er jeres mobile lejr, hvor I overnatter i telte, etableret i en lille skov ved siden af en kilde. Lejren ligger perfekt og uberørt med gode chancer for at se bøfler, gnuer, zebraer, giraffer og elefanter. Frokost undervejs, aftensmad og overnatning I jeres lejr ”The Buffalo camp”. M/F/A

DAG 4 LOITA HILLS

Efter morgenmad begiver vi os længere væk fra den moderne verden, gennem Loita Hills og ned mod Masai Maras vider. Ruten går gennem savanne, buskland og akacieskov. Små floder skal krydses, og du vil se masser af Kenyas vildt fra din mountain bike. Scenen her er masser af dyreliv bestående af antiloper, giraffer, elefanter, bøfler og til tider ses de store katte som gepard, leopard og løve. Dagens strækning er igen omkring 40 km i fladt terræn på hård jord- og grusvej. Ved dagens afslutning når I frem til jeres anden bushcamp, som er gjort klar under skyggefulde gulbarkede akacietræer. Frokost undervejs, aftensmad og overnatning på ”The Lion Camp”. M/F/A

Dag 5 Loita Hills - Masai Mara National Reserve

På femtedagen begiver I jer ind i selve Masai Mara reservatet. 50 kilometer forude, dybt inde i masaiernes land med savannens enorme vider. I er fremme til sen frokost på Mara Tented Camp hvor I bliver indlogeret i møblerede luksustelte, der alle har eget brusebad og toilet. Campen er et perfekt udgangspunkt for de næste par dage at opleve Masai Mara’s fantastiske dyreliv med rigtig safarikørsel. På campen ligger en stor eksotisk have, hvor man kan nyde frokosten og slappe. Der findes yderligere udsigtsveranda, hyggelig bar med åbent ildsted, et flot restaurant telt og en butik med souvenirs.

Alle måltider samt overnatning på Mara Tented Camp. M/F/A

Dag 6 Masai Mara National Reserve

Morgen safarikørsel i Masai Mara ved solopgang. I returnerer til lodgen for frokost og en afslappende pause før eftermiddagens safari og søgen efter de store kattedyr. The Masai Mara National Reserve er et af verdens mest fantastiske safariområder. Rigdommen af fauna og flora overgår stort set alt andet i Afrika. I tusinder af år har millioner af dyr græsset og jaget på disse sletter. Noget af det som gør Masai Mara så enestående, er den årlige vandring når 1,2 millioner gnuer og 300.000 zebraer krydser igennem reservatet. Masai-folket lever i takt med årstiderne og naturen. De er de retmæssige ejere af savannen, som de til dels også høster turistindtægter på. Men deres kultur er kvægdrift og livet som naturfolk på de enorme sletter. M/F/A

Alle måltider samt overnatning på Mara Tented Camp.

Dag 7 Hjemrejse

Efter morgensafari køres tilbage til Nairobi for videre transport eller en evt. sidste overnatning inden hjemrejse.

Dag 8 Mweka Camp - Marangu Hotel

Den sidste dag på Kilimanjaro, hvor vi slutter vores vandring ved Mweka-indgangen. Her bliver vi afhentet af Marangu Hotels biler, og vi får vores certifikat for at have nået enten Stella Point eller Uhuru Peak.
Tilbage på Marangu Hotel først på eftermiddagen er det tid til et velfortjent bad eller en svømmetur for at løsne musklerne inden afskeden med guiderne og bærerne.

Dag 9 Kilimanjaro

Turen slutter efter morgenmaden med transfer til Kilimanjaro lufthavnen. Herfra kan man flyve retur til Danmark eller evt. Zanzibar

Marangu Hotel - ekstra dage

Brice-Bennet-familien (2. generation) driver både Marangu Hotel og Kilimanjaro-bestigninger. Familien har over 40 års personlig erfaring med at arrangere bjergbestigninger, sørge for, at udstyret er i orden og med at forberede nye bjergbestigere på udfordringerne på vej til toppen af Afrikas højeste bjerg.

Guiderne på turen arbejder kun for Marangu Hotel og er specielt trænet af hotellet for at sikre hver enkelt bjergbestigers optimale sikkerhed og udbytte af turen. Hotellet er medlem af ”Kilimanjaros Porter Assistance Project”, og man kan derfor være sikker på, at hotellet behandler og aflønner sit bjergbestigningsmandskab ordentligt.

Har man en ekstra dag til rådighed før eller efter bjergbestigningen, kan man med fordel, enten med guide eller på egen hånd, vandre i det smukke området for foden af bjerget. Her er mange vandfald og et rigt fugleliv, og samtidig kan man besøge nogle af de skoler og børnehaver, som bl.a. Marangu Hotel og andre mindre NGO’ere er med til at støtte.

En anden udflugtsmulighed fra Marangu Hotel er evt. et besøg i Arusha National Park (lidt tekst) eller ved Lake Chale.

FAKTA: Højdesyge kan ramme enhver, nogle er mere disponeret for det end andre, men ved at vandre i et roligt tempo og drikke rigeligt med vand, har man en større chance for at nå til toppen. Man ser ofte, at meget veltrænede sportsfolk døjer med højdesyge, fordi de har svært ved at affinde sig med det pole pole-tempo, som det anbefales at vandre i. ”Pole pole” er swahili for stille og roligt, og det ord er klogt at lære og bære med sig i de syv dage vandringen varer.
Barafu betyder ”koldt” eller ”is” på swahili, og det er også i dag, at vi tager det meste af vores varme tøj på, og gør os klar til nattens vandring mod toppen.

Afrejse Efter eget valg
Hjemrejse Efter eget valg
Antal dage 7 dage
Pris Fra 11.900 kr. v/ 2 personer + flybillet
Rejseleder Lokal engelsktalende guide.

ePay / Payment Solutions SIKKER BETALING
ePay / Payment Solutions er PCI-certificeret af VISA / Mastercard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse.