SYDAFRIKA REJSER
– OVERNATNING I CAPE TOWN

300 kr. pr. døgn pr. person inkl. morgenmad

Bo på vores charmerende guest house Bluegum Hill i Cape Town. Bluegum Hill ligger med en vidunderlig udsigt ned mod det store VM 2010 stadion, Waterfront og Cape Town. Det er et af vores kunders yndlingssteder. Man føler sig straks hjemme i det lille guesthouse som har en fin personlig service, et vidunderligt interiør og en skøn terrasse hvor morgensolen er fast gæst. Morgenmaden er en generøs al-fresco morgenmad med tilhørende små lækre forfriskninger og som altid, te og kaffe. Bluegum Hill har en ærlighedsbar hvor man kan tage øl, vin, juice og snacks og lave sig en kølig drink.
Se flere billeder Klik her – Bluegum Hill Guest House

CAPE TOWN OPLEVELSER

Cape town er sydafrikas metropol for kunst og kultur med charme og masser af cafe’er, musik, restauranter og sydlandsk stemning på waterfront. Når man kommer fra søsiden ligger Cape Town foran det smukke Taffelbjerg, Table Mountain, lige ud til det mørkeblå Atlanterhav med Nelson Mandelas fangeø, Robben Island, ude i bugten og et vidunderligt vinland mod øst.
Table Mountain er godt 1.000 meter høj og et smukt sted at vandre samt nyde den imponerende udsigt. Du kommer nemmest op med kabelbanen fra byen. Eller til fods, hvis du har konditionen. Cape Town byder på masser af hyggelige steder, cafeer, restauranter, museer og spændende træskære og souvenir marked på Green Market Square.

En god ide som giver et udemærket overblik er at starte med en byrundtur med en af åbne dobbelt dækker bybusser for turister. Eller har du energien oplev det hele til fods.

Vi anbefaler at opleve følgende når man besøger Cape Town:

LONG STREET OG BO-KAAP

Har du tid, så gå en tur opad den lange Long Street med dens mange butikker med mode, brugskunst og antikviteter – både fra Sydafrika og resten af kontinentet. Op mod Signal Hill ligger malajernes kvarter, Bo-Kaap. Et farverigt, muslimsk område med smalle, stejle gader. Her bor efterkommerne af de asiatiske malaj-slaver. Det lille Bo-Kaap Museum fra 1760’erne viser, hvordan en malaj-familie boede førhen.

CAPE POINT – KAP DET GODE HÅB

Hvis man vil lidt væk fra det hele, og opleve skøn natur, er en tur ned over Kaphalvøen til Kap det gode håb et oplagt valg. Her findes storslået natur og fredfyldte fiskerbyer, og det er den slags oplevelser, der giver ro i sjælen. Stop for frokost på kaphalvøen eller i Simons Town i False Bay.

CENTRUM

Det er nemmest at gå rundt fra den gamle borg, hvor hollænderne oprindelig holdt til, Snup en drink undervejs på en af de mange fortovscafeer. Giv dig god tid til at se det kulturhistoriske museum i Slave Lodge, se ærkebiskop Desmond Tutus St. George’s Cathedral, og nyd gåturen gennem hollændernes, Company Gardens, der er omkranset af parlamentet, præsidentens kontor Tuynhuis, nationalgalleriet og det sydafrikanske museum med naturhistorie og arkæologi.

ROBBEN ISLAND

Nelson Mandelas gamle fangeø, hvor frihedshelten sad indespærret i 18 af de 27 år, apartheidstyret holdt ham fængslet. I dag museum for kampen mod apartheid. Afgang med båd fra Mandela Gateway på Waterfront. Rundture i det gamle fængsel med en af de tidligere fanger som guide. Turen til Robben Island er en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for. Det er stærkt at høre de gamle fanger fortælle om dengang, om den elendige mad, arbejdsforholdene i kalkbruddet og straffen for ulydighed. Mandelas celle står der som dengang.

WATERFRONT

Waterfront er Cape Towns store turistmagnet, og ikke uden grund. Der sker hele tiden noget. Det er indrettet i renoverede havnebygninger, omgivet af den arbejdende havn. Der er sjovt, spændende og afvekslende fra morgen til langt på natten. Fornemme butikker, jazzcafeer, havnerundfart, vin og øl, musik og optræden, ja alt kan klares her. Du finder også nogle af Cape Towns bedste restauranter her. Så træk vejret og kast dig ud i det. Eneste problem er måske, at det er lidt for meget af det gode. Waterfront kræver god kondition. Eller måske skal du bare tage det i småbidder.

ePay / Payment Solutions SIKKER BETALING
ePay / Payment Solutions er PCI-certificeret af VISA / Mastercard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse.