KILIMANJARO

Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, er en sand udfordring, men også et af de få så høje bjerge (over 5000 m), som man kan gennemføre uden at være bjergbestiger. En Kilimanjaro-bestigning kræver dog udholdenhed, vilje og god fysik. Kilimanjaros højeste punkt er Uhuru Peak, som betyder frihedens tinde på swahili. Uhuru Peak er 5.895 meter høj, og den blev første gang besteget i 1889.

Det er en helt fantastisk følelse at gennemføre en Kilimanjaro-bestigning, at stå på toppen af Afrikas højeste bjerg og have afprøvet ukendte sider af sig selv. Nede ad bjergsiden venter et velfortjent, varmt brusebad, og I begiver jer ned til lyden af cikader og med og et velfortjent hvil i en god seng med bevidstheden om, at man havde klaret mere end man troede for blot få dage siden.

KILIMANJARO – MACHAME – TILBUD – 6 DAGE

– garanteret afgang hver dag, året rundt kr. 11.600 per person v/2 personer + fly.

Machame Msingi er vores gode, solide basistur, hvor vi følger Machame-ruten, som vi tilbyder gennem vores mangeårige, gode samarbejdspartner i Tanzania. Turen starter og slutter i Arusha.

Vi hjælper gerne med fly og godt, billigt hotel i Arusha…..og hvorfor ikke forlænge rejsen med en safari eller afslapning på Zanzibar? Få et godt tilbud!

MACHAME – KILIMANJARO PLUS – 9 DAGE

Denne Machame bestigning begynder med to dage på Marangu Hotel, smukt beliggende ved foden af Kilimanjaro. Allerede få timer efter I er landet, er I på hotellet, hvor der på klare dage er en fantastisk udsigt til Kilimanjaros tinde. Marangu Hotels guider er specielt uddannede, og der er kræset lidt mere for maden og udstyret.

Prisen er baseret på to personer, men vi kan tilbyde reduktion, hvis I rejser flere sammen.

LEMOSHO – SHIRA RUTEN – KILIMANJARO PLUS. 10 DAGE/9 NÆTTER

Lemosho eller Shira ruten, som den også bliver kaldt er en af de smukkeste ruter på Kilimanjaro og en lidt længere rute end Machame og derfor minimum 7 dage og 6 nætter. De første dage vandrer man over Shira plateauet hvor man får flotte udsigter udover højsletten og den udslukte vulkan og Tanzanias næsthøjeste bjerg Mt. Meru. Efter Barranco Camp støder man til Machameruten til toppen og ned igen.

RONGAI RUTEN – 8 DAGE / 7 NÆTTER

Ønsker man at opleve den mere uberørte men også flotte Rongai rute kan vi også arrangere det.
Rongai ruten er en af de letteste ruter op ad Kilimanjaro og succes raten er stor. Ruten begynder på den nordlige side af bjerget, lidt syd for den Kenyanske grænse.
Man bor på Marangu Hotel og herfra bliver man kørt til den Kenyanske side af bjerget hvorfra bestigningen af Kilimanjaro begynder.

ANBEFALING

Efter jeres vellykkede bjergbestigning anbefaler vi nogle dages safari og/eller afslapning med sand, sol og strand på Zanzibar.

Tag en snak med vores særdeles lokalkendte medarbejder Pia, som har boet i Tanzania i otte år eller Michael som ligeledes har rejst Tanzania tyndt de sidste 10 år.

ePay / Payment Solutions SIKKER BETALING
ePay / Payment Solutions er PCI-certificeret af VISA / Mastercard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse.