KILIMANJARO
– SHIRA/LEMOSHO – 9 DAGE

Dette er vores Kilimanjaro Plus program, hvor servicen og udstyret er af lidt højere end på vores Kilimanjaro Tilbud. Vi har i dette program inkluderet 3 nætter på det dejligt Marangu Hotel der ligger i 1400 moh, hvilket betyder at man allerede den første dag begynder at akkklimatiserer sig.

Vores agent har over 40 års erfaring med Kilimanjaro bestigninger og drives af familien Brice-Bennet som nu snart i 3 generationer har drevet hotellet og bestigningerne. Derudover er de medlem af Kilimanjaro Porters Assistance Project som sørger for ordentlige løn og forhold for guider og porters. Inkluderet i vores Park Fees er naturligvis også betaling til Kilimanjaro Rescue Team.

Turen varer 7 dage og 6 nætter. Turen begynder på den vestlige side af Kilimanjaro, og den første nat tilbringes i udkanten af skoven på grænsen til det smukke Shira-plateau som vi skal vandre over de første par dage. Ekstra akklimatiseringsdag kan indlægges for at optimere mulighederne for at nå toppen. Strækningen Barranco-Barafu gøres i så fald på 2 dage med overnatning på Karanga Camp i 4200 meters højde, således at turen bliver på 8 dage og 7 nætter.

Turen gennemføres ved minimum 2 og maksimum 6 – 10 deltagere.

I oktober 2017 arrangerer vi en gruppetur ad Lemosho ruten på 7 dage/6 nætter.
Ring og hør nærmere

REJSEPLAN

Dag 1. Ankomst til Kilimanjaro lufthavnen og transfer til Marangu Hotel. Halvpension
Dag 2. Marangu – Mti Mkubwa Camp
Dag 3. Mti Mkubwa Camp – Shira 1 Camp
Dag 4. Shira 1 Camp – Shira 2 Camp
Dag 5. Shira 2 Camp – Barranco Camp
Dag 6. Barango Camp – Barafu Camp
Dag 7. Barafu Camp – Uhuru Peak
Dag 8. Mweka Camp – Marangu Hotel
Dag 9. Kilimanjaro

PRISEN INKLUDERER

  • Kilimanjarobestigning 7 dage/6 nætter
  • 3 nætter på Marangu Hotel med morgenmad og 2 middage
  • Helpension på Kilimanjaro
  • Engelsktalende bjergguider dag 2 til dag 7
  • Parkgebyrer
  • Bidrag til Rejsegarantifond

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Fly mellem Danmark og Østafrika
  • Drikkevarer (udover vand/te/kaffe på Kilimanjaro-bestigningen)
  • Drikkepenge – ca. $250 per person afhængig af gruppens størrelse
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum til Tanzania (US$ 50)
  • Evt. visum til Kenya (US$ 20 for transitvisum)
  • Øvrige udgifter af personlig art.
  • Øvrige måltider.
  • Transfer fra Kilimanjaro lufthavnen til Marangu Hotel og retur.

DETALJERET REJSEPLAN

Forklaring: M=Morgenmad, F =Frokost, A=Aftensmad

Dag 1 Tanzania - Kilimanjaro

Ved ankomsten til Kilimanjaro lufthavnen er der transfer til Marangu Hotel. Dagen er afsat til at slappe af og nyde omgivelserne samt gennemgå turen og udstyret sammen med guiderne.
Her er et fantastisk fugleliv, så medbring gerne en kikkert. Tag også gerne en spadseretur til et af de mange vandfald i området. Fra hotellets swimmingpool har I en flot udsigt til Kilimanjaro, og i hotellets have mødes alle, der lige har været på toppen, med de forventningsfulde, som skal af sted den følgende dag.

Dag 2 Marangu – Big Tree Forest Camp

Efter morgenmaden kører I til West Kilimanjaro og Londorisi Gate, som ligger 2250 meter over havet. Turen tager ca. 5. timer pga. den lange tur op ad jordvejen til gaten. Medbring kun bagage, der skal med op på bjerget. Resten efterlader I på hotellet i sikkert opbevaringsrum. Bagagen, der skal med på Kilimanjaro, skal pakkes på en håndterlig måde i f.eks. rygsæk eller sportstaske, der er egnet til at blive båret af en bærer. Denne del af bagagen må maksimalt veje 15 kg inkl. drikkevand til den første dag. Drikkevand til den første dag leveres af vores operatør. På resten af turen leveres kogt vand efter behov.
Ved ankomsten til Londorisi Gate ordnes klatretilladelserne mv. Derefter bliver I kørt til Lemosho-rutens begyndelse i 2400 meters højde, hvorfra der er 3 – 4 timers trek til første dags camp Big Tree 2650 meter over havet.

Overnatning: Big Tree Forest Camp (Mti Mkubwa). M/F/A

Dag 3 Big Tree – Shira 1 camp

Efter en times vandring i skoven begiver I jer ud i hedelandskabet, hvorefter I vandrer mod nord ad Shiras højderyg. Herefter drejer I østover og vandrer ned i Shira-plateauet. Fra Shira-plateauet er der udsigt til græsslette, hede og moselandskab og Mount Meru, Tanzanias næsthøjeste bjerg. Her kan I være heldige at se verdens største antilope, Eland-antilopen, som holder af at græsse på plateauet. Sidst på dagen når I frem til Shira 1 camp i 3500 meters højde. Vandreturen er ca. 6 -7 timer.

Overnatning: Shira 1 camp M/F/A

Dag 4 Shira 1 Camp – Shira 2 Camp

Turen fortsætter henover plateauet mod Kibo, efter ca. 2 timers vandring i udkanten af plateauet går stien opad i ca. 40 min mod Shira Hut. Den direkte vandring fra Shira 1 til Shira 2 er en tur på ca. 3 timer, men denne dag giver os ekstra mulighed for at klatre op til Shira Cathedral og Shira Needle. Disse to store bakker på den sydlige del af plateauet giver en flot udsigt udover Machame højderyggen. Det er også muligt at besøge Cone place, som er det centrale punkt af den udslukte Shira-vulkan og herfra kan man se det højeste punkt af Shira-plateauet – Johnsell Point og Klute Peak på den vestlige side af Shira-højdedraget.

Overnatning: Shira 2 Camp. M/F/A

Dag 5 Shira Camp - Barranco Camp

En lidt hård dags vandring over Lava Tower i 4600 m højde til Barranco Camp i 3950 moh. Dagens max højde er en god investering i akklimatisering i forhold til morgendagens sluthøjde. Det er dog en smuk vandringsdag gennem højland, lavaformationer og spredt vegetation. Selve dagens stigning er på ca. 110 m.

Barranco Camp. M/F/A

Dag 6 Barranco Camp - Barafu Camp

Via Barranco dalen op af Barranco væggen – en hård start på dagen. Efter et par timer når man toppen af væggen og herefter forestår en smuk 3 timers vandring til Karanga-dalen. Frokost og endnu 3 timers vandring videre op ad bjergkammen til Barafu Camp 4600 moh. Vi befinder os nu i den alpine plantezone, hvor store temperaturforskelle sætter sit præg på bevoksningen. Græsser, mos og hårdføre planter står spredt på den tørre højslette, og dagen byder på mange maleriske formationer.
Overnatning: Barafu Camp. M/F/A

Dag 7 Barafu Camp – Uhuru Peak

Man bliver vækket ved midnat og får en varm drik, før det endelige sidste stræk mod toppen begynder. Stejl vandring gennem løse sten og stendynger mod Rebmanns Glacier. Efter 7 – 8 timers vandring ankommer man ved solopgang, til kraterkanten nær Stella Point. Derefter er der en times vandring til selve Uhuru Peak.

Efter at have fejret bestigningen af Uhuru Peak i 5.896 m højde, begynder nedstigningen, som først går via Barafu Camp, hvor der serveres brunch. Herefter fortsætter man yderligere 3 – 4 timer til Mweka Camp i 3.100 m højde. Turen går både gennem græsslette og hede.
Hvis man har døjet lidt med højden de sidste par dage, får man det straks bedre, og sover bestemt godt den nat.

Dag 8 Mweka Camp - Marangu Hotel

Den sidste dag på Kilimanjaro, hvor vi slutter vores vandring ved Mweka-indgangen. Her bliver vi afhentet af Marangu Hotels biler, og vi får vores certifikat for at have nået enten Stella Point eller Uhuru Peak.
Tilbage på Marangu Hotel først på eftermiddagen er det tid til et velfortjent bad eller en svømmetur for at løsne musklerne inden afskeden med guiderne og bærerne.

Dag 9 Kilimanjaro

Turen slutter efter morgenmaden med transfer til Kilimanjaro lufthavnen. Herfra kan man flyve retur til Danmark eller evt. Zanzibar

Marangu Hotel - ekstra dage

Brice-Bennet-familien (2. generation) driver både Marangu Hotel og Kilimanjaro-bestigninger. Familien har over 40 års personlig erfaring med at arrangere bjergbestigninger, sørge for, at udstyret er i orden og med at forberede nye bjergbestigere på udfordringerne på vej til toppen af Afrikas højeste bjerg.

Guiderne på turen arbejder kun for Marangu Hotel og er specielt trænet af hotellet for at sikre hver enkelt bjergbestigers optimale sikkerhed og udbytte af turen. Hotellet er medlem af ”Kilimanjaros Porter Assistance Project”, og man kan derfor være sikker på, at hotellet behandler og aflønner sit bjergbestigningsmandskab ordentligt.

Har man en ekstra dag til rådighed før eller efter bjergbestigningen, kan man med fordel, enten med guide eller på egen hånd, vandre i det smukke området for foden af bjerget. Her er mange vandfald og et rigt fugleliv, og samtidig kan man besøge nogle af de skoler og børnehaver, som bl.a. Marangu Hotel og andre mindre NGO’ere er med til at støtte.

En anden udflugtsmulighed fra Marangu Hotel er evt. et besøg i Arusha National Park (lidt tekst) eller ved Lake Chale.

FAKTA: Højdesyge kan ramme enhver, nogle er mere disponeret for det end andre, men ved at vandre i et roligt tempo og drikke rigeligt med vand, har man en større chance for at nå til toppen. Man ser ofte, at meget veltrænede sportsfolk døjer med højdesyge, fordi de har svært ved at affinde sig med det pole pole-tempo, som det anbefales at vandre i. ”Pole pole” er swahili for stille og roligt, og det ord er klogt at lære og bære med sig i de syv dage vandringen varer.
Barafu betyder ”koldt” eller ”is” på swahili, og det er også i dag, at vi tager det meste af vores varme tøj på, og gør os klar til nattens vandring mod toppen.

Afrejse Efter eget valg
Hjemrejse Efter eget valg
Antal dage 9 dage/8 nætter
Pris Pris per person fra kr. 22.695 v/2 personer + fly​
Pris per person fra kr. 18.995 v/4 personer + fly
Pris per person fra kr. 17.995 v/6 – 10 personer + fly
Rejseleder Lokale engelsktalende guide
Tillæg for ekstra akklimatisering dag på Kilimanjaro kr. 2.500 per person.

Bemærk at prisen er for privat arrangement dvs. kun jer, bjergguide samt bærere/kok.

Prisen ved 4 eller 6 personer forudsætter, at man enten er en samlet gruppe fra Danmark eller man deler guide og spisetelt med andre internationale deltagere med udgangspunkt fra Marangu Hotel. Fly er ikke inkluderet, da prisen ofte varierer en del på de forskellige årstider. Bed om et separat tilbud på din flybillet.

På vejen mod toppen overnattes i tomandstelte. Alt udstyr, madlavning, opsætning af telte og transport af udstyr står vores agent for. Man skal selv medbringe en dagrygsæk til de ting man har brug for i løbet af dagens vandring. Husk naturligvis kamera!

De fleste dage vandres i et roligt tempo i ca. 5 – 6 timer. Den sidste dag på vej mod toppen skal man dog være forberedt på 12 timers vandring med mindre man har en ekstra akklimatiseringsdag.

ePay / Payment Solutions SIKKER BETALING
ePay / Payment Solutions er PCI-certificeret af VISA / Mastercard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse.