SYDAFRIKA SAFARI REJSE
TIL DANSKE MPALA LODGE

Bo på magiske dansk eget Mpala Safari Lodge som ligger midt i den sydafrikanske bush med udsigt over Olifant River på grænsen til Kruger National Park. Smukt og luksuriøst indrettet i harmoni med naturen, omgivet af vilde dyr og enestående skønhed. Den perfekte ramme for din drømmerejse.

REJSEPLAN

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag og fredag
Lørdag
Søndag
Mandag

PRISEN INKLUDERER

  • Transfer til/fra fra lokal lufthavn (Phalaborwa eller Hoedspruit) og Mpala Safari Lodge,
    Sotho-stammens traditionelle sang og dans.
  • Helpension med morgenmad, frokost og aftensmad.
  • Drikkevand på flaske, kaffe og the.
  • 2-dages safari i Kruger National Park med overnatning (hvert par får eget hus med toilet og bad i standard camp)/li>
  • Dagsudflugt med besøg i landsbyskole med en ekstra oplevelse indlagt
  • Game Drive i åben safaribil Bush Walk.
  • Romantisk middag under åben himmel i bushen (traditionel sydafrikansk bush braii)
  • Safari på 4-hjulet motorcykel (eller valgfri Game Drive i åben safaribil)
  • Natsafari: Game Drive med sundowner (herlig sydafrikansk mousserende vin) i solnedgangen

PRISEN INKLUDERER IKKE

DETALJERET REJSEPLAN

Forklaring: M=Morgenmad, F =Frokost, A=Aftensmad

Mandag

Ankomst i hoedspruit lufthavn hvor du bliver modtaget af Mpala’s chauffør, som byder velkommen. Efter en kort køretur er du på charmerende og danske Mpala lodge, perfekt beliggende ned til Olifant River, hvor der kommer mange dyr, bl.a. elefanter, for at drikke.
Efter velkomstdrink og indkvartering kommer Mpalas dansere. Den lokale Sotho-stamme viser stolt deres traditionelle sange og danse, iført deres originale festklæde-dragter. Resten af dagen kan gå med afslapning ved poolen som ligger med udsigt til Olifant River eller simpelthen bare at nyde udsigten fra værelses terassen og lodgens fantastiske beliggenhed.

Tirsdag

Morgenen starter med Bushwalk. Her vandrer man til fods i naturen, ledsaget af Mpalas erfarne og bevæbnede guide. Det er spændende at færdes til fods i den sydafrikanske natur, mens guiden fortæller om de mange ting, man møder undervejs.

Middag i bushen og Natsafari
Når det bliver aften dækkes der til middag i bushen. Der er dug og levende lys på bordet i rigtig “Karen Blixen” stil. Kokken tilbereder maden i jerngryder og store møre bøffer grilles over åben ild på gammeldags safari måde. Mpala byder naturligvis på champagne, for som Karen Blixen sagde: “Safari uden champagne er ikke rigtig safari, blot en god oplevelse. Herefter køres en spændende nat safari. Det er på denne tid af døgnet, der er mulighed for at se de dyr, der holder sig skjult om dagen.

Onsdag

Der startes med safari (Gamedrive) og Bushwalk – Vi kører ud i det vildtrige område omkring Mpala og går tur i bushen Mpalas eget bushområde sammen med de bevæbnede og erfarne guider. I solopgangen kører vi i Mpalas åbne terrængående bil ud i bushen og møder områdets bestand af vilde dyr. De holder ofte til på højdedragene, hvor der er lunt om natten. Mpala har sit eget private bushområde på ca. 170 ha, som vildtet elsker at være på.

Besøg på Diphuti Landsbyskole
Da Helle og Per Grunert opdagede, at landsbyskolen Diphuti med 800 elever havde hårdt brug for klasseværelser, besluttede de at lade en del at overskuddet fra driften af Mpala gå til denne sag. Der var kun 8 klasseværelser til alle disse børn.

Som en slags tak for lån af deres prægtige Sydafrika synes de det kun er naturligt, at give disse fattige børn en lille men tiltrængt hjælp, der kan betyde en bedre start på livet. Og hvilken bedre start kan tænkes, end det en god uddannelse kan give.

Torsdag og fredag

Kruger Park i 2 dage med overnatning
Kruger National Park er på størrelse med Jylland og har et enestående dyre- og fugleliv, der gør naturreservatet berømt for safari hele verden over. I Kruger National Park kan du se alle de fascinerende dyr i deres naturlige omgivelser. Dyrene er ikke bange for bilen, så man må ofte stoppe op for at lade elefanter, giraffer eller måske endda en gruppe løver passere.

Lørdag

Dagen er til fri disposition. Brug den til at nyde dyrelivet ved floden fra lodgen, bade i poolen, tage en eftermiddags blunder på den store terrasse eller fra ens egen private balkon. Mpala lodge ligger så dejligt og naturskønt at man sagtens kan bruge en dag her og suge afrikas lyde, dufte, den store flod og dyrelivet her, til sig. Billedet viser udsigten fra Mpala safari lodge – dagligt kommer der elefanter, giraffer og antiloper ved floden for at drikke.

Søndag

Gamedrive i bushen og afslutning på ugens oplevelser med champagne. På Mpala kører vi Game Drive i åbne safaribiler med kraftig motor, som gør det muligt at komme rundt i det ujævne terræn. Mpala ejer en del af Great Kruger National Park, som er forbeholdt Mpalas gæster – og alle dyrene. Ofte kommer vi ganske tæt på dyrene, så det er om at have kameraet klar til det perfekte pletskud. Der er Game Drive flere gange i løbet af ugen. Undervejs gør vi holdt, og der er mulighed for at få noget at drikke, mens vi taler om oplevelserne. Om søndagen slutter vi af med den sidste gamedrive på Mpalas udsigtstop, hvor Mpala siger tak for besøget og byder på et glas champagne i solnedgangen.

Mandag

Alting har en ende desværre. Det er tid til at forlade Mpala for afrejse til lufthavnen

FAKTA: Højdesyge kan ramme enhver, nogle er mere disponeret for det end andre, men ved at vandre i et roligt tempo og drikke rigeligt med vand, har man en større chance for at nå til toppen. Man ser ofte, at meget veltrænede sportsfolk døjer med højdesyge, fordi de har svært ved at affinde sig med det pole pole-tempo, som det anbefales at vandre i. ”Pole pole” er swahili for stille og roligt, og det ord er klogt at lære og bære med sig i de syv dage vandringen varer.
Barafu betyder ”koldt” eller ”is” på swahili, og det er også i dag, at vi tager det meste af vores varme tøj på, og gør os klar til nattens vandring mod toppen.

Pris pr. person 7 nætter:
Mandag-mandag
Dbl.vær. fra kun 10.600 kr.
Enk.vær. fra kun 12.950 kr.

Pris pr. person 5 nætter
Mandag-lørdag
Dbl.vær. fra kun 9.700 kr.
Enk.vær. fra kun 12.300 kr.

DANSKE MPALA SAFARI LODGE

Mpala er beliggende i Sydafrikas hotspot på bredden af Olifants River i det verdensberømte naturreservat Greater Kruger National Park – en af Sydafrikas absolutte perler. På Mpala Safari Lodge er du fri for at flokkes med mange andre turister om de gode pladser. Med et maksimum på 12 gæster er der kun de gode pladser på Mpala og på udflugterne Mpala Safari Lodge ligger ved Olifants River i Limpopo-provinsen i det nordøstlige Sydafrika i det verdensberømte naturreservat Great Kruger National Park.

Naturreservatet, der har et areal næsten på størrelse med Danmark, er suverænt flagskibet blandt naturreservater i Sydafrika og byder på enestående naturoplevelser. Det smukke og uspolerede landskab med Afrikas fascinerende dyreliv omkranser bogstaveligt talt Mpala Safari Lodge. Her og på de mange udflugter kan du virkelig opleve den farvestrålende rigdom af dyr, fugle, natur og kultur. Navnet MPALA er den lokale Sotho-stammes navn for den kønne antilope impala.

MPALA ER EKSKLUSIVITET OG ATMOSFÆRE

Mpala Safari Lodge er først og fremmest udsprunget af to menneskers drøm om et Sydafrikansk paradis. Bygninger og enteriør udstråler den eksklusivitet og atmosfære, der karakteriserer hele Mpala Safari Lodge. Der er højt til loftet og midt i rummet stråler en stor lysekrone majestætisk ved siden af træstammen, der med et elegant rustikt præg understøtter taget. Lodgen er tegnet i tæt samarbejde med dygtige arkitekter og forener på bedste vis afrikansk arkitektur med danske krav til høj komfort og eksklusiv indretning. De perfekte rammer for drømmerejsen. Main House danner rammen om hyggelige middage og fredfyldte morgenmåltider på terrassen med udsigt over floden. Det er også her du kan slappe af med en drink i loungen mens ilden knitrer i pejsen, eller du kan læne dig tilbage i zebrastuen med en god bog, som du har fundet i biblioteket.

LUKSURIØSE OG SMUKKE CHALETS MIDT I BUSHEN

På Mpala bor du storslået og komfortabelt. Et stort myggenet danner en romantisk himmelseng og giver rummet en hyggelig atmosfære. Fra verandaen er der udsigt til floden. Indretningen er udsøgt og stilfuld. Indretningen er stilfuld, enkel og rolig. De 3 hyggelige dobbelthuse har alle udsigt til floden. Du har privat bad og toilet, aircondition med både køling og opvarmning, telefon og panoramavinduer. Sengene er store og komfortable og indrettet til årstiderne med både lette tæpper og tykke dun-dyner, så du kan vælge den komfort, som du ønsker. Der findes hårtørrer på værelserne, og der er shaverstik samt adapter til europæiske el-stik (220V).

LÆKKER SYDAFRIKANSK MENU

At spise ude er storslået safari romantik. Mens I nyder en forfriskning introducerer kokken aftenens menu af kulinariske sydafrikanske retter. Vores dygtige kokke tilbereder overdådige og velsmagende måltider – ofte udendørs i Bomaen eller på ægte safarimanér omkring bålet i bushen. At spise ude er storslået safari romantik. Oven over jer, er Afrikas nattehimmel kulsort med millioner af klare stjerner og ikke så sjældent et fint stjerneskud. Ofte er der vildt på menuen, når kokken f.eks. har lækkert kød fra impalaen på grillen. Uovertruffent sydafrikansk oksekød og lækre og sunde salatanretninger er også “hverdagskost” på Mpala Safari Lodge.

MAD OG VIN

Til maden kan man vælge udsøgte Sydafrikanske vine fra Mpalas vinkælder. Med vores interesse for – og viden om – de lokale vine, har vi gennem årene opbygget en velassorteret vinkælder. En interessant vinøs oplevelse løfter middagen til en kulinarisk oplevelse.

Til de mange udflugter, pakker kokken en lækker picnickurv og der dækkes op til frokosten med dug på bordet. Har I behov for særlig diæt tager Mpalas køkken naturligvis højde for det. Det vil være en stor hjælp at vide det, inden I ankommer

ePay / Payment Solutions SIKKER BETALING
ePay / Payment Solutions er PCI-certificeret af VISA / Mastercard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse.