UGANDA
– GORILLATREKKING OG SAFARI

Gorilla Trekking og safari i Bwindi Impenetrable Forest National Park, Queen Elizabeth National Park, Kibale Forest National Park og Murchison Falls National Park i Uganda er en utrolig fascinerende oplevelse, der vil lægge sig på nethinden resten af livet.

Uganda er en perle i Afrika: Landskabet er varieret og smukt, befolkningen uhyre gæstfri og dyrelivet meget stort og varieret: Løver, elefanter, giraffer, flodheste, krokodiller, chimpanser og – sidst men ikke mindst – bjerggorillaer.
Flyv til Ugandas hovedstad Kampala og tag på 9 dages gorilla trekking og safari i Ugandas fire nationalparker.

Afrejse Bedst i perioden juni – marts
Hjemrejse Efter eget valg
Antal dage 9 med start og slut i Kampala
Pris fra kr. 20.845 pr person + flybillet
Rejseleder Lokal engelsktalende guide.

Bemærk minimumsalder for gorillatrek er 15 år.

REJSEPLAN

Dag 1. Kampala – Bwindi Impenetrable Forest National Park
Dag 2. Bwindi Impenetrable Forest National Park
Dag 3. Bwindi Impenetrable Forest National Park – Queen Elizabeth National Park
Dag 4. Queen Elizabeth National Park
Dag 5. Queen Elizabeth National Park – Kibale Forest National Park
Dag 6. Kibale Forest National Park
Dag 7. Kibale Forest National Park – Murchison Falls National Park
Dag 8. Murchison Falls National Park
Dag 9. Murchison Falls National Park – Kampala

PRISEN INKLUDERER

  • Transport i 4-hjulstrækker
  • Alle park- og rangers/guide afgifter – der tages forbehold for prisstigninger på gorillatilladelser
  • Alle måltider
  • Bådture på Nilen og Kazinga Channel
  • Safarier
  • Offentlige afgifter.

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Fly til Østafrika
  • Hotelovernatninger før og efter turen
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Visum til Uganda
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge og øvrige personlige udgifter.

DETALJERET REJSEPLAN

Forklaring: M=Morgenmad, F =Frokost, A=Aftensmad
Dag 1 Kampala - Bwindi Impenetrable Forest National Park
Tidligt om morgenen er der afgang mod Bwindi Impenetrable Forest National Park. Parken ligger i det sydvestlige Uganda på kanten af den vestlige del af Rift Valley. Den er 331 kvm stor og ligger i en højde af mellem 1160 moh (Ishasha Gorge) og 2607 moh (Rwamunyonyi Peak). Køreturen tager mindst otte timer og tager jer gennem Ankole savannen, hvor det almindelige syn er det kendte Ankole lang-hornede kvæg. Derpå til Kegezi højlandet med dets utrolig smukke bakker med terrasser. Frokost undervejs. Rejsen fortsætter gennem det smukke landskab, hvor I på en klar dag vil være i stand til at se de vulkanske Virunga bjerge. I ankommer til Bwindi National Park om aftenen hvor de sjældne bjerggorillaer er. Der er også mulighed for at se andre slags aber som f.eks. blå- og rødhalede aber. Regnskoven i sig selv er frodig og grøn, og mange små bække løber gennem skoven. I checker ind på Buhoma Homestead for middag og overnatning, et hyggeligt mini ressort inde i regnskoven med koldt og varm vand på værelserne, gode toiletforhold og elektricitet. (2 nætter). M/F/A
Dag 2 Bwindi Impenetrable Forest National Park
Efter en tidlig morgenmad starter I sammen med jeres guide trekket op til gorillaerne. Det er en hård vandretur gennem regnskoven, men meget spændende, for hvor er gorillaerne? Guiden leder jer frem til det sted, hvor gorillaerne sidst er set, og I følger så deres spor gennem underskoven. Forhåbentlig finder guiden dem hurtigt, så der bliver tid til at følge gorillaernes fascinerende liv. I sikker afstand vil I kunne følge ungernes leg og de voksne gorillaers mange gøremål. Efter en time bliver I af guiden ledt tilbage til Buhoma Homestead og et velfortjent bad. Et besøg hos bjerggorillaerne i Uganda er en uforglemmelig oplevelse. M/F/A
Dag 3 Bwindi Impenetrable Forest National Park - Queen Elizabeth National Park
Efter morgenmaden er der afgang mod nord til Queen Elizabeth National Park. I kommer igennem den unikke vestlige del af Rift Valley og når frem i tide til en eftermiddagssafari i det flotte savanne-landskab med mange vulkanske kratere. Parken roser sig af at have mange forskellige store dyr som f.eks. løver, bøfler, elefanter, antiloper og den sjældne leopard. Middag og overnatning på Mweya Safari Lodge, der ligger på en halvø med udsigt til Lake Edward og den frodige Kazinga kanal. (2 nætter). M/F/A
Dag 4 Queen Elizabeth National Park
I står op før solopgang og kører til Kyambura Gorge til en meget spændende Chimpanse safari. Slugten er det naturlige hjemsted for chimpanser, der igen skal vænnes til naturen. Jeres guide tager jer med på en 3-4 timers tur, hvor I udover chimpanserne sikkert vil kunne se colobus aber, bavianer, rødhalede aber, fløjlsaber og andre abearter. Det er vigtigt at notere sig, at chimpansesafarien er afhængig af, om vi kan opnå tilladelser, og om vejret tillader det. Lejlighedsvis sker der oversvømmelser, så stierne er ufremkommelige.Efter frokost kører I ned til en lille kaj ved kanalbredden for at tage på eftermiddagstur på Kazinga kanalen, der forbinder Lake Edward med Lake George. Det er en kanal fyldt med store skarer af flodheste, bøfler og krokodiller, mens elefanter kan ses på sandbankerne. Der er også en meget stor bestand af fugle på og langs kanalen. Tilbage til lodgen for middag og overnatning. M/F/A
Dag 5 Queen Elizabeth National Park – Kibale Forest National Park
Før solopgang tager I på morgensafari for at iagttage de rovdyr, der har været tidligt oppe og nu er på vej tilbage til deres skjulesteder. I vil sandsynligvis se græssende flodheste, elefanter, plettede hyæner, antiloper, sjakaler og mange vortesvin. I besøger derefter Katwa saltbruddet, hvor I kan se, hvordan salt udvindes. I vil få vist og demonstreret, hvordan de lokale folk, specielt kvinderne, udvinder salt med primitive redskaber fra søen.Vi kører tilbage til lodgen for frokost og derefter videre nordpå til Kibale Forest National Park gennem Fort Portal. Vi kører langs de smukke Rwenzori bjerge – hvis man ellers kan se dem for skyer – og igennem store områder med græsland. Middag og overnatning. (2 nætter). M/F/A
Dag 6 Kibale Forest National Park
Efter en tidlig morgenmad starter vi ud mod det sted, hvor vi skal starte trekket mod chimpanserne i skoven. Chancerne for at se chimpanserne er større end 90 %, men vi kan i sagens natur ikke garantere, at vi kan se dem.
Kibale National Park er en af de smukkeste og overvældende skove I Uganda. Skoven er hjemsted for chimpanserne, den truede røde colobusabe og den sjældne L’hoest abe. Parken kan også prale af at være den park i Afrika, der har den største variation og tæthed af i alt 13 abearter såsom sort og hvis colobus, blå abe, gråskægget mangabey, rødhalet abe og bushbabies og pottos.
Efter frokost tager vi på naturvandring til vådområderne, hvor vi kan se forskellige arter af sommerfugle, fugle og insekter. Vi kan vandre til kraterregionen omkring Ndali lodge og undervejs besøge en te-plantage. M/F/A
Dag 7 Kibale Forest National Park - Murchison Falls National Park
Efter morgenmaden kører vi til Murchison Falls National Park i det nordlige Uganda, og undervejs spiser vi den medbragte frokostpakke. Vi kører gennem Bugungu indgangen ind i parken og over Nilen til vores overnatningssted. (2 nætter).
Dag 8 Murchison Falls National Park
Vi starter dagen med at køre safari på nordsiden af Nilen. Der plejer at være masser af dyr såsom giraffer, antiloper, elefanter og den ugandiske kob. Vi kører rundt i området til bl.a. Nyamisika Cliffs, hvor vi spiser den medbragte frokost.

Efter frokost tager vi på et lille ”krydstogt” på Nilen. Båden tager os op ad floden til det tordnende Murchison vandfald på 42 meter, og undervejs ser vi forhåbentlig krokodiller, flodheste, bøfler, elefanter og masser af søfugle som hejrer, skarver, ænder, kingfishers, fiskeørne og mange andre. Sidst på dagen vender vi tilbage til lodgen.

Dag 9 Murchison Falls National Park - Kampala
Før vi forlader nationalparken kører vi op til toppen af vandfaldet, hvor vi får et meget imponerende syn ud over vandfaldet, der tordner ned gennem en smal kløft på 6 meters bredde. Herefter kører vi tilbage til Kampala med frokost undervejs.
Gorilla trekkingen og safarien er hermed slut.

 

Afrejse: Efter eget valg
Hjemrejse: Efter eget valg
Antal dage: 9 dage/8 nætter
Pris pr. person: fra kr. 20.845 v/4 personer + fly​
Pris pr. person: fra kr. 22.695 v/2 personer + fly
Rejseleder: Lokal engelsktalende chaufførguide + engelsktalende lokalguider ved gorilla og chimpanse trek.

ePay / Payment Solutions SIKKER BETALING
ePay / Payment Solutions er PCI-certificeret af VISA / Mastercard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse.