SIKKIM – DZONGRI TREK

Indien byder på flere spændende trekkingture i Sikkim området. Dzongri trekket kombinerer smukke bjergoplevelser med uberørt jungle og enestående naturoplevelser. Her kan man opleve Kanchenjunga helt tæt på. Derudover er der flere smukke klosterbesøg og et besøg i Sikkims gamle hovedstad Gangtok.

REJSEPLAN

Dag 1. Bagdogra – Kalimpong
Dag 2. Kalimpong – Gangtok
Dag 3. Gangtok – Yuksom
Dag 4. Yuksom – Tsoka
Dag 5. Tsoka – Dzongri
Dag 6. Dzongri
Dag 7. Dzongri – Thanshing
Dag 8. Thanshing – Sumethang 4.440 m
Dag 9. Sumenthang – Goechale – Sumethang – Thanshing
Dag 10. Thanshing – Tsoka
Dag 11. Tsoka – Yuksom
Dag 12. Yuksom – Pemayangtse
Dag 13. Pemayangtse – Darjeeling
Dag 14. Darjeeling
Dag 15. Afrejse

PRISEN INKLUDERER

  • Overnatninger i delt dobbeltværelse/telt
  • 3 daglige måltider på trekking turen
  • Morgenmad dag 2, 3 og 15
  • Porter/muldyr der bærer max 15 kg.
  • Lokal engelsktalende guide
  • Liggeunderlag
  • Transport i henhold til turprogram

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Fly Danmark – Indien
  • Transport til Siliguri/Bagdogra (tog el. fly)
  • Afbestillingsforsikring.
  • Rejseforsikring.
  • Visum.
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Alle drikkevarer.

DETALJERET REJSEPLAN

Forklaring: M=Morgenmad, F =Frokost, A=Aftensmad

Dag 1 Bagdogra - Kalimpong

Himalaya bjergenes storhed anes fra den lille nordindiske by Siliguri, som er placeret på den nordindiske slette tæt ved grænsen til Bangladesh. Hertil kommer man enten med tog eller fly til Siliguris lufthavn Bagdogra. Ved ankomsten bliver man hentet og kørt den relativt korte tur til Kalimpong. Kalimpong er den gamle grænseby mellem Sikkim og Indien. Byen er i øvrigt beskrevet af de to danske forskere Halfdan Siiger og Jørgen Rischel. The Lepchas. Culture and religion of a Himalayan people, Copenhagen: Gyldendal, Nationalmuseets Skrifter, Etnografisk række 11.
Byen har et godt marked og en god stemning.
Overnatning hotel.

Dag 2 Kalimpong - Gangtok

Fra Kalimpong køres op gennem Himalayas forbjerge mod Gangtok, Sikkims tidlige hovedstad. Vejen er god og udsigten meget smuk. Man forbavses over de kæmpehøje bambus, der vokser langs vejen og betages af den fantastiske udsigt.
Gangtok har undergået en fantastisk udvikling gennem de sidste 20 år og er gledet fra en søvnig lille bjergby til et hektisk administrativt center. På vejen stopper vi ved det buddhistiske Rumtek kloster.
Overnatning hotel.

Dag 3 Gangtok - Yuksom

Fra Gangtok køres til Yuksom, Sikkims første hovedstad. Her blev landets første konge eller Chogyal udråbt i 1642. Køreturen er igen meget smuk og vejen glider gennem små landsbyer og terrasserede marker.
Overnatning hotel.

Dag 4 Yuksom - Tsoka

Denne dag starter trekkingturen. Stien løber over alpine enge og krydser flere små vandløb undervejs. Den første lille landsby vi møder, er Bakhim, der ligger i 2.744 moh. Herfra går vi videre til Tsoka i 3.049 moh, en lidt større landsby med et lille kloster.
Overnatning Tsoka.

Dag 5 Tsoka - Dzongri

10 km op ad bakke og 5 timers vandring lyder dagens udfordring på. Vegetationen skifter karakter i takt med at man kommer højere op. Rhododendron og fyrreskov kommer til at præge dagens vandring, men ellers kan man for første gang rigtig mærke højde og at det trækker i lungerne. Men sætter man et roligt tempo, burde opstigningen ikke volde problemer.
Overnatning i Dzongri 4.030 moh.

Dag 6 Dzongri

Hviledag i Dzongri.
Dzongri ligger smukt omgivet at bjerge og bakker på alle sider. Dagen er en akklimatiseringsdag, men til os der har det svært med at holde roen, kan det være en god ide at stå op kl. 0430 og bestige Dzongri, en lille top på 4.269 moh. Hvorfra er der en fantastisk smuk udsigt til Kancehenjunga. Solopgang over Himalaya vil til enhver tid kunne slå soveposens lune varme. Resten af dagen bruges til små ture i området og til akklimatisering.

Dag 7 Dzongri - Thanshing

På den første del af dagens vandring falder stien ned til Prekchu floden. Resten af dagen følger man floden op mod Thanshing, som er basislejr for klatreekspeditioner til Mt. Tinchinkhan (6010 m.)

Dag 8 Thanshing - Sumethang 4.440 m

Tidlig morgenafgang mod Sumethang, et lille plateau, hvor der ligger en såkaldt ”trekkers hut”, hvor der overnattes. Hytten ligger på en lille flad grund ikke større end to tennisbaner og omgivet af de smukkeste bjerge, man kan forestille sig. Ikke langt derfra ligger en lille gletsjersø, hvor bjergene spejler sig – enhver naturelskers drøm.

Dag 9 Sumenthang - Goechale - Sumethang - Thanshing

Igen en tidlig morgen. Kl. 3 er der afgang mod Goechala og Goecha-passet i 4.955 moh, som er målet for formiddagens vandring. Fra passet er der, hvis vejret tillader det, en fantastisk udsigt til Kangchenjunga’s south face. Efter at have taget billeder og nydt udsigten går turen tilbage til Sumethang for at hente den efterladte bagage og videre vandring ned mod Thanshing.

Dag 10 Thanshing - Tsoka

Dagens vandring går gennem tæt skov ned til Tsoka.

Dag 11 Tsoka - Yuksom

En gentagelse af dag 3, dog går vi her modsat. Der bliver mulighed for at besøge Dubdi klosteret – et af de ældste i Sikkim.

Dag 12 Yuksom - Pemayangtse

Fra Yuksom kører man til Pemayangtse. Undervejs til Pemayangtse er der mulighed for at besøge Khecheopari søen, som er en hellig buddhistisk sø. Det siges, at det man ønsker ved søen, går i opfyldelse.
Overnatning hotel.

Dag 13 Pemayangtse - Darjeeling

Fra Pemayangtse køres ned til Darjeeling 125 km og 5 timer.
Eftermiddagen til fri disposition.
Overnatning hotel.

Dag 14 Darjeeling

Der er mange muligheder for en god dag i Darjeeling. Enten kan man besøge den Zoologiske have eller blot vandre en tur gennem basaren.
Overnatning hotel.

Dag 15 Afrejse

Afrejse.

FAKTA: Højdesyge kan ramme enhver, nogle er mere disponeret for det end andre, men ved at vandre i et roligt tempo og drikke rigeligt med vand, har man en større chance for at nå til toppen. Man ser ofte, at meget veltrænede sportsfolk døjer med højdesyge, fordi de har svært ved at affinde sig med det pole pole-tempo, som det anbefales at vandre i. ”Pole pole” er swahili for stille og roligt, og det ord er klogt at lære og bære med sig i de syv dage vandringen varer.
Barafu betyder ”koldt” eller ”is” på swahili, og det er også i dag, at vi tager det meste af vores varme tøj på, og gør os klar til nattens vandring mod toppen.

Afrejse
Fra Bagdogra/Siliguri i Sikkim i Nordindien

Hjemrejse
Til Darjeeling/Siliguri/Bagdogra

Antal dage 15 dage

Ring for tilbud.

ePay / Payment Solutions SIKKER BETALING
ePay / Payment Solutions er PCI-certificeret af VISA / Mastercard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse.