ITALIEN

Vandringen, kulturen, maden og den dejlige vin. Så er man i Italien!

Vi har spændende vandreture i Italien. Bl.a. til de fjernere egne af Toscana, gennem middelalder landsbyer og i de smukke Monte Sibillini bjerge i Umbrien, Pilgrimsvandring i Frans af Asissis fodspor. Derudover tilbyder vi også aktiv ferie på Sicilien og på den smukke middelhavsø Sardinien og cykelture i Puglia. Kom med ud i naturen, væk fra turistområderne og op i de smukke bjerge. Vi kører jeres bagage fra hotel til hotel, så I skal blot nyde at vandre over de grønne plateauer og højdedrag. Om aftenen overnatter I på små, hyggelige hoteller, hvor I kan slappe af med et godt glas vin efter dagens anstrengelser.
Har du specifikke ønsker til din Italienstur, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi kan sikkert hjælpe dig – Vi skrædderssyr nemlig gerne din tur.

TOSCANA

Nord for Lucca i den smukke Garfagnana dal, med dramatiske bjerge, smukke middelalderlandsbyer, floder og rustik Toscansk gastronomi. Her har vi sammensat en dejlig vandretur på 5 dage/4nætter.
Bagagen bliver naturligvis bragt fra hotel til hotel, så man blot skal nyde den storslåede natur. Turen kan forlænges med dage i enten Lucca eller på en godt beliggende Agriturismo ved Castelnuovo di Garfagnana.
Vandreturen arrangeres for individuelle og grupper.

SARDINIEN

Stejle klippekyster, små landsbyer og italiensk gastronomi. Oplev Sardinien til fods, på cykel eller på en kajaktur langs den smukke kyststræking og kom tæt på det helt særlige fugle- og dyreliv der findes på øen. Det er noget helt specielt at være omgivet af hav til alle sider og noget der præger alle øboer, også befolkningen på Sardinien, som er umådelige stolte af deres smukke ø og dets historie som kan spores mere end 7000 år tilbage og hvor bronzealderen overalt har efterladt utallige synlige spor i landskabet.

UMBRIEN

Umbrien ligger som en lille grøn perle midt i Italien, fyldt med kultur og religiøs historie, og har siden romersk tid været rost for dets skønhed pga. de mange Middelalderlandsbyer, søer, floder, bjerge og vandfald. Tag på vandretur gennem smukke middelalderlandsbyer eller i Monte Sibillini National Park, med høje bjerge og en enestående højslette hvor vilde blomster, dækker sletten i et sandt orgie af farver fra maj – juli måned. Vi er faldet pladask for denne smukke region.

PUGLIA / SALENTO

I det sydlige del af Italien, ligger regionen Puglia (Apulia) og området Salento hvor vi har to dejlige ture enten til fods eller på cykel. Vores ’Slow Travel’ vandre- og togtur samt cykeltur, tager en rundt i hele den sydlige del af halvøen med dets smukke barokbyer og hvide landsbyer i græsk stil. Olivenlunde så langt øjet rækker og havet! Puglia har næsten 800 km kystlinje, mod øst det Adriatiske og mod vest det Ioniske hav. Klipper, høje skrænter og små bugter som indbyder til en dukkert. Temperaturen i Puglia er mild i forårs og efterårsmånederne, så sæsonen strækker sig fra midt i marts til slutningen af oktober, hvilket giver rig lejlighed til at forlænge den danske sommer

SICILIEN

Sicilien og de Lipariske øer
8 dage/7 nætter
(med mulighed for forlængelse).

Sicilien den smukke og fascinerende ø i Middelhavet med en rig kultur, historie, varieret landskab og fantastisk mad og vine.
Og så er der de vidunderlige Lipariske øer, beliggende mellem Sicilien og fastlandet. Øerne er paradisiske og beskyttet under Unesco. Her kan man vandre, blotre sig i termiske bade, vandre på vulkaner, dykke, snorkle og svømme i det klareste vand. Det er ren italiensk ‘Dolce Vita’ i de små hyggelige byer og ved havnefronten.

ePay / Payment Solutions SIKKER BETALING
ePay / Payment Solutions er PCI-certificeret af VISA / Mastercard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse.