Cykeltur i Puglia

Den sydlige del af Italien i regionen Puglia som danner støvlens hæl, er ideel til en cykelferie for både voksne og børn. Strækningerne som vi cykler ad er for det meste moderate dog med spændende udfordringer langs den vilde smukke kyst ud mod Adriaterhavet, hvor man på klare dage kan se bjergene i Albanien og Grækenland. En smuk cykeltur.

Puglia har den største olivenproduktion i Italien og på vores cykeltur kører vi langs mange olivenlunde omgivet af stengærder. Langs kyststrækningen er der små laguner og gode strande, som indbyder til en dukkert, og så er der maden og vinen til at afslutte dagens cykeltur!

I Puglia er båndene til antikkens Grækenland tydelig. De mange folkeslag der invaderede landet, bl.a. Normannerne, efterlod sig slotte og spændende fæstninger og smukke kirker. Middelalderen præger de fleste byer bortset fra Lecce som er fra Baroktiden.

Udover denne klassiske cykelferie i området, kan vi også arrangere ’Cykling, vin og mad i Puglia’ eller en uges cykeltur hvor man samtidig lærer italiensk.

REJSEPLAN

Dag 1 Bari/Brindisi og herfra til Lecce
Dag 2 Lecce til Otranto 56 km
Dag 3 Omkring Otranto 35 km
Dag 4 Otranto til Santa Maria di Leuca 52 km
Dag 5 Santa Maria di Leuca – Gallipoli 61 km
Dag 6 Omkring Gallipoli 30 eller 60 km
Dag 7 Gallipoli – Lecce 42 km
Dag 8 Afrejse

PRISEN INKLUDERER

  • 7 nætter på BB eller *3 stjernet hotel
  • 7 morgenmad
  • GPS guide med ’tracks’
  • 2 vinsmagninger med ost og lokale produkter
  • Bagage transport mellem hotellerne
  • Rutebog med info og råd om ruten
  • Guidet tur i Lecce
  • 24 timers engelsktalende hjælp

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Fly til og fra Italien
  • Drikkevarer
  • Forsikring
  • Måltider,  ikke  beskrevet i programmet
  • Transfer fra Bari/Brindisi til Lecce og retur

DETALJERET REJSEPLAN

Forklaring: M=Morgenmad, F =Frokost, A=Aftensmad

Dag 1 København – Lecce

Der er flere flymuligheder til det sydlige Italien, bl.a. til Bari eller Brindisi, hvorfra man tager toget til Lecce. Man kan selv vælge at booke fly, men vi er naturligvis også be-hjælpelig med at arrangere fly.

Ved ankomsten til Lecce transfer til jeres hotel – her vil I senere på dagen mødes med en guide, som vil udlevere GPS, cykel, kort og orientere om ruten.

Indkvartering: *3 stjernet hotel, B & B eller Agriturismo i Lecce
Måltider: M

Dag 2 Fra Lecce til Otranto

Distance 56 km

Ruten i dag er flad med mange interessante natur- og kulturelle oplevelser.
Først besøger vi Acaya – en befæstet by med et enormt slot, hvorefter turen går til ’Le Cesine’, et WWF beskyttet område som tiltrækker mange fugle, der migrerer nord- eller sydpå.
Herfra kører man mod kysten langs ruinerne af Roca Vecchia – en gammel bronzeal-derby og ’Alimini’ søen. Efter yderligere nogle kilometer er man i Otranto, hvor smalle gader giver mange fine overraskelser ved hvert gadehjørne: St. Peter kirkens byzantin-ske freskoer, gåtur langs volden med udsigt til havet og til sidst til katedralen med dets mosaik gulv.

Indkvartering: *3 stjernet hotel, B & B eller Agriturismo i Otranto
Måltider: M

Dag 3 Otranto og omegn

Distance 35 km
I dag udforskes omgivelserne rundt om Otranto. Turen går langs floden ’Idro’, og man ankommer til Casamassella hvor man kan vælge at besøge ’le Constantine’ for at se de gamle traditionelle vævemetoder – her er også en god restaurant, hvor man kan få kaf-fe/te eller frokost, hvis man ikke har valgt at tage en madpakke med. Herefter fortsæt-ter cykelturen til Giurdignano og til ’La Cutura’ botaniske have. En guided tur giver en et indblik i den enorme plantesamling, hvor specielt de mange kaktussorter er unikke i Europa. Efter frokost besøges, på vej tilbage til Otranto, en lille Masseria (gård), hvor de stadig benytter Puglia regionens traditionelle stenovne. Her får man lov til at smage det traditionelle brød, ost og andre produkter (inkluderet).
Herefter fortsættes til Otranto, hvor dagens tur slutter.

Indkvartering: *3 stjernet hotel, B & B eller Agriturismo i Otranto
Måltider: M

Dag 4 Otranto – Leuca kysten

Distance 52 km

I dag går cykelturen langs Salentos vilde kyststrækning hvor der bliver rig lejlighed til at tage en dukkert i havet. Her er mange skønne laguner man kan benytte til en dukker i det Adriatiske have.

Af interessante oplevelser undervejs er bl.a. ’Palacia’ fyrtårnet, som ligger på det østlig-ste punkt i Italien. Herefter fortsætter turen langs kysten, hvor man undervejs har for-midable udsigter til Otranto strædet. På klare dage kan man se bjergene i Albanien og Grækenland. Besøg også ’Sinsulusa’ grotten, der går næsten 70 meter ind i jordens in-dre. Undervejs er landskabet også præget af de sindrige systemer af jordvolde, som bønderne har etableret for at få mest ud af de golde agerjorde.

Sidst på eftermiddagen ankommer man Santa Maria di Leuca.
En dejlig by på sydspidsen af Italien.

Indkvartering: *3 stjernet hotel, B & B eller Agriturismo i Leuca
Måltider: M

Dag 5 Leuca - Gallipoli

Distance 61

Leuca tippen er den sydligste del af Puglia, og det er den, vi skal udforske i dag.
Først besøges et forsvarstårn i en lille landsby ikke langt fra Leuca, før cykelturen fort-sætter ind i landet. Turen går gennem et blødt landskab af olivenlunde omgivet af sten-gærder, til man når byen Ugento, hvor man bl.a. kan besøge det arkæologiske museum. Herefter cykler man igen cykelturen ud mod kysten til Det Ioniske Hav, hvor turen her-efter går langs havet til Gallipoli.
Gallipoli betyder ’smuk by’ og det er den. Byen er inddelt i to dele, den moderne og den gamle bydel. Den gamle bydel ligger på en lille ø, som er forbundet med den nye by med en bro fra det 17. årh. I den gamle bydel kan man opleve mange smukke barokkirker og paladser, og sætte sig på en lille cafe’ og hvile benene med udsigt til havet.

Indkvartering: *3 stjernet hotel, B & B eller Agriturismo i Gallipoli
Måltider: M

Dag 6 Gallipolis omgivelser

Distance 30/60 km

Endnu en nat i Gallipoli og denne dag bruges til at se på omgivelserne.
Turen kan gøres på enten 30 eller 60 km, da man kan vælge at tage toget tilbage fra Ga-latina til Gallipoli. Det første stop er i Tuglie, hvor man kan besøge deres fine kultu-relle landmuseum, herefter til Galatone for at opleve den gamle barok bydel og det normanske slot Fulcignano.
Hen på eftermiddagen når vi Galatina, hvor man bør opleve den smukke kirke Santa Caterina, som er udsmykket overalt af Italiens berømte freskomaler Giottesco.

Indkvartering: *3 stjernet hotel, B & B eller Agriturismo i Gallipoli
Måltider: M

 

Dag 7 Retur til Lecce

Distance 42 km

Dette er den sidste dag på cykelturen og efter morgenmaden kører man ind i landet til Copertiono for at se det imponerende normanske slot. Nogle kilometer før man an-kommer til Lecce, besøges et af Martina-brødrenes traditionelle keramikværksteder, hvor man benytter nogle af de gamle brændingsmetoder.

Sidst på eftermiddagen når man Lecce, hvor cyklerne bliver afleveret og man indkvar-teres på hotel.

Indkvartering: *3 stjernet hotel, B & B eller Agriturismo i Lecce
Måltider: M

Dag 8 Afrejse eller videre i Puglia
Efter morgenmaden slutter turen.

Afrejse
ank. Lecce fredage eller lørdage
Efter eget valg, 22/3 – 6/7 2019
eller fra 30/8 – 2/11 2019

Hjemrejse
Efter eget valg

Antal dage
8 dage/7 nætter

Pris
Kr. 4.550,- v/2 personer + fly

Enkeltværelsestillæg
kr. 1.500,-

Cykelleje for hele perioden:
Kr. 600,-  pr. person
El-cykel Kr. 1350,- pr. person

Rejseleder
Ingen  –  guide kan organiseres mod ekstra betaling.
Kontakt os for detaljer og pris.

Cykeltur - Leuca, Italien
ePay / Payment Solutions SIKKER BETALING
ePay / Payment Solutions er PCI-certificeret af VISA / Mastercard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse.