’Slowtravel’ vandre- og togtur i Puglia 

På denne vandretur oplever man den del af Puglien der hedder Salento, som dækker hele den sydlige del af hælen. For at nå hele vejen rundt i Salento og opleve mest muligt, er turen en kombination af vandre- og mindre togture. Man slipper for bilen og samtidig får man dejlige vandreoplevelse og så er det hyggeligt at møde lokale og andre rejsende ombord på toget. Som på vores øvrige vandreture, bliver bagagen selvfølgelig transporteret fra sted til sted, så man blot skal nyde at vandre.

Vandreturene går mellem lave stengærder og olivenlunde eller langs klippekysten. Udover den smukke natur er der mange fine seværdigheder i de små og større byer man kommer igennem, som primært er fra Baroktiden. Puglia og især Salento ligger så sydligt og er så privilegeret med mange soltimer, at man kan vandre fra slutningen af marts til tidlig november.

REJSEPLAN

Dag 1 Ankomst til Lecce og overnatning.
Dag 2 Tog til Giurdignanao mm
Dag 3 Vandretur til Punta Palascia
Dag 4. Tog til Cap de Gagliano
Dag 5 Komb. vandre- og togtur
Dag 6 Vandretur til Porto Salvaggio
Dag 7 Retur til Lecce, guided tur i Lecce

PRISEN INKLUDERER

  • 7 nætter på Agriturismo, B&B eller *3 stjernet hotel
  • 7 morgenmad
  • GPS guide med ’tracks’ og kort
  • Lokale togbilletter
  • Bagage transport mellem hotellerne
  • Turistinformation
  • Guidet tur i Lecce
  • 24 timers engelsktalende hjælp

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Fly til og fra Italien
  • Drikkevarer
  • Forsikring (Husk det Blå Sygesikringskort)
  • Måltider,  ikke  beskrevet i programmet
  • evt. lokale turistskatter
  • Transfer til Lecce fra eller til Brindisi / Bari

DETALJERET REJSEPLAN

Forklaring: M=Morgenmad, F =Frokost, A=Aftensmad
Dag 1 Fredag el. Søndag Puglia – Lecce
Ankomst til Lecce beliggende i det sydlige Puglia (Apulien) i området Salento.
Ankommer man med fly til Brindisi eller Bari, kan vi arrangere en transfer til Lecce, som er en smuk historisk by. Indkvarteringen foregår på 3* stjernet hotel midt i byen, hvorfra man nemt kan bevæge sig rundt til fods for selv at opleve byen og få sig en kop kaffe eller et glas vin på en af byens mange gode cafeer – prøv en ’Tarelli’ til vinen – en slags snack kringle som er typisk for egnen. En anden specialitet er Oricchette – en tra-ditionel pasta fra Puglia. Efter ankomsten deltager man også i et informationsmøde om turen og får her udleveret kort og detaljer om vandreturen og togtider.

Lecce bliver også kaldt det sydlige Italiens Firenze. Det er en dejlig by med dets spanske barokke bygningsstil og romerske amfiteater.

Indkvartering på *3 stjernet hotel i Lecce
Måltider: M

Dag 2 Lørdag/Mandag Lecce – Otranto og omegn
Dagsvandring: Let – ca. 12 km
Togtur – 1 ½ time

Efter morgenmaden er der togtransfer fra Lecce til Giurdignano, der ligger lidt inde i landet – turen tager ca. 1 ½ time, så der er ro til at nyde landskabet der passerer forbi. Puglia har den største olivenproduktion i Italien og har man ikke før smagt den dejlige rødvin fra Puglia, så får man rig mulighed for det på denne tur rundt i Salento.

Ved ankomsten til Giurdignano begynder rejsens første vandretur og dagens tur går gennem oldgamle englandskaber og olivenlunde. I Giurdignano kan man besøge en megalithave med dets store dysser og bautasten fra Bronzealderen.

Vandreturen slutter i Otranto en lille Adriatisk perle beliggende ved havet. Hvis man ikke blot vil sidde og nyde et glas vin langs havnepromenaden eller på en af de små cafeer i den gamle bydel, så er der mange seværdigheder man kan fortabe sig i. Besøg fx kirken San Pietro som har nogle helt fabelagtige Byzantinske freskoer og katedralen med dets berømte mosaik gulv – ‘Livets træ’.

Indkvartering: 3* hotel i Otranto
Her er der to valgmuligheder.

Hotel Albania Otranto: http://www.hotelalbania.com/
Ligger på hjørnet ind til den gamle bydel. Her har man eget bad og toilet. Der findes også tagterrasse.

Stazione Sud Est : http://www.stazioneasudest.it/ospitalita/
Et fint lille sted drevet af et alternativt miljø og ligger lige på selve stationen.
Der er 5 værelser og 2 værelser til deling. Ligger 5 min gåafstand fra havnepromena-den.

Måltider: M

Man kan medbringe en madpakke fra Lecce, men ellers er der et supermarked på ruten og man kan desuden spise frokost i Giurdignano.

Dag 3 Søndag/Tirsdag Otranto – Punta Palascia – Otranto
Dagsvandring ca. 17 km.

Målet for dagens vandring er fyrtårnet ved Punta Palascia – det østligste punkt i Italien og hvor man på klare dage kan se den Albanske og Græske kyst.
Turen går herefter langs havet til man når Punta Palascia. På turen ud er det muligt at bade i bugten, Baia delle Orte.
Turen tilbage går tilbage gennem marker og tilbage via landevejen til Otranto

Indkvartering: 3* hotel i Otranto – som ovenfor.
Måltider: M

Husk at medbringe en madpakke og vand til turen da det ikke er muligt at købe noget undervejs.

Dag 4 Mandag/Onsdag Otranto – Gagliano del Cap
Dagsvandring ca. 12 km
Togtur ca. 1 time og 40 min.

I dag fortsætter turen med tog. Der er afgang fra Otranto enten kl. 07.15 eller kl. 10.06 til Gagliano del Cap – man kan selv vælge hvilken afgang man ønsker.

Ved ankomsten til Gagliano kan man nyde en kop kaffe og købe en sandwich i en af de lokale barer før begynder dagens vandretur som fortrinsvis går langs kanalen til Ciolo. Ved Ciolo broen kan man tage sig en svømmetur enten på vejen ud eller tilbage, så husk badetøj.

Turen byder på en varieret flora og små typiske middelhavsbuske og kaktus med røde blomstrende bær. Det er en dejlig tur med masser af flotte udsigter udover havet. I Cipolliana kan man besøge stalaktithuler – hvis man ønsker det kan man vende om her og vandre tilbage til Gagliano, men eller kan man også fortsætte vandringen til den mindre by Novalie og herefter gå tilbage til Gagliano og denne nats indkvartering.

Under hele turen er det gode og hyggelige *3 stjernet hoteller man bor på. Hvis der er plads er det dette hotel vi benytter lidt i den nærliggende by.

Indkvartering: Castrignano del Capo

HOME


(Vær opmærksom på at der er to hoteller nævnt på den hjemmeside)
Måltider: M

Husk at medbringe en madpakke og vand til turen

Dag 5 Tirsdag/Torsdag Gagliano del Cap
Dagsvandring 9 km (eller 14 km)

Togtur 1 ½ timer fra Ruggiano-Salve til Gallipoli – Togtur 40 min fra Gallipoli til Nardo.

Morgenmad og herefter går vandreturen fra Gagliano del Capo til stationen i Ruggi-ano-Salve. Herefter tager an toget til Gallipoli beliggende på den østlige side af Salento ud til det Ioniske hav.

Vandreturen til Ruggiano-Salve går langs stier der tidligere forbandt de små landsbyer med hinanden. Første stop er Patu med dets gådefulde monument som er blevet brugt som et religiøst kapel. På turen kan man også besøge helligdommen Leuca Piccola, som var et pilgrimsstop for de troende i Leuca. I det 18 årh. ankom der mere en 40.000 mennesker hver dag til dette hellige sted. Den underjordiske del af stedet havde 3 brønde med vand til at slukke tørsten for både mennesker og dyr.

Kulturen i denne del af Italien er mange steder stadigvæk præget af den Græske kultur – hvilket man kan se på bygningsstilen og de mange hvide huse. I nogle områder taler man stadigvæk taler en gammel græsk dialekt. Puglia var i år 400 BC en del af Storgræ-kenland – ’Magna Grecia’.

Togturen går fra sydspidsen af Salento til Gallipoli, som betyder ’smuk by’ på græsk. Den gamle bydel ligger på en lille ø som man kommer man til over en bro fra det 17. årh. – her træder man ind i hvad der kunne minde om en italiensk filmkulisse fra 1965, så man skal give sig god tid til at opleve denne perle af by. Der er mange flotte kirker, hvis man er til det, og skal man blot vælge et ud, så besøge Sant Agata Katedralen, som er ret storslået.

Sidst på dagen eller først på aftenen tager man toget videre til byen Nardo – en blot 40 minutters togtur. I vil få togtider tilsendt og vi kan gennemgå det telefonisk.

Er der plads bliver indkvartering på: Corte San Giuseppe
http://www.bbcortesangiuseppe.it/
Måltider: M

Dag 6 Onsdag/Fredag Nardo
Dagsvandring ca. 20 km.

Turen i dag er den længste vandretur på denne tur rundt Salento. Det er en smuk tur gennem Porto Selvaggio Naturpark, på denne tur får man mange flotte udsigter udover kysten og klipperne og de mange historiske tårne.

Fra den gamle bydel i Nardo vandrer man østpå mellem de karakteristiske lave sten-gærder der omkranser olivenmarkerne i Puglia. Man møder fårehyrder og kan plukke vilde figen og bær undervejs. Efter landevejs vandring når man til Porto Selvaggio og kan på det øverste plateau kan se tårnet Santa Maria dell ’Alto, hvis konstruktion kan dateres tilbage til 1568.

Efter at have oplevet den smukke udsigt fra toppen fortsætter vi gennem Porto Selvag-gio, og følger en sti mellem klipperne. På turen er man omgivet af typisk middelhavs-vegetation, Aleppo fyrtræer, gamle oliventræer og blomstrende akacietræer. Turen ud slutter når man når frem til ‘Grotta del Cavallo, hvor der for 45 millioner år siden var en Neandertaler bosættelse. Man kan besøge grotten.

Turen slutter i den lille badeby Santa Catharine, hvorfra I får en transfer tilbage til Nardo.

Indkvartering: Corte San Giuseppe
http://www.bbcortesangiuseppe.it/
Måltider: M

Husk madpakke og vand til turen

 

Dag 7 Torsdag/Lørdag Nardo
Byvandring
Togtur: Nardo – Galatina ½ timer

Fra Nardo går turen via Galantina tilbage til Lecce.
Efter morgenmaden tager man toget fra Nardo enten kl. 8.49 eller kl. 09.45. I den ele-gante by Galantina er det værd at besøge den storslåede Basilika St. Catherine af Ale-xandria, hvor man kan beundre freskomalerier, der kun overgås af de freskoer Italiens berømte freskomalere Giotto malede i Frans af Assisi katedralen i Assisi.
Katedralen er en af de få gotiske bygninger i Salento. Katedralen blev opført mellem 1369 og 1391.

Nyd en frokost før turen fortsætter med toget til Lecce til og den sidste overnatning på turen, hvis man da ikke vælger at forlænge turen med nogle dage. I Lecce bliver der guided tur af byen. Tidspunkt vil blive oplyst ved informationsmødet den første dag.

Indkvartering på: *3 stjernet hotel
Måltider: M

Fredag/Søndag Afrejse – eller forlængelse

Afrejse
Lavsæson: 23/3 – 15/6 & 20/9 – 10/11 – Højsæson: 16/6 – 15/7 & 31/8 – 20/9
Der er ankomst til Lecce hver fredag og søndag

Priser
Pris per person i lavsæsonen kr. 5.175 + fly
Check prisen ved grupper.
Tillæg €75 per person ved ankomst øvrige dage.

Pris per person i højsæsonen eksklusiv fly kr. 5.775 + fly

Bagagetransport fra sted til sted er inkluderet i prisen.

Transfer til Lecce fra eller til Brindisi per person kr. 250
Transfer til Lecce fra eller til Bari per person kr. 565

Kontakt os for gruppe- og familiepriser.
Der tages forbehold for kurs- og prisstigninger som Trekking Bureauet ingen indflydelse har på.

Cykeltur - Leuca, Italien
ePay / Payment Solutions SIKKER BETALING
ePay / Payment Solutions er PCI-certificeret af VISA / Mastercard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse.