VANDRING OG WHISKY

Dette er en af Trekking Bureauets særlige “slow travel” rejser, hvor offentlige busser og færger kombineret med vandring og cykelture er transportformen.

På denne rejse er man langt væk fra hverdagen, og kommer ud i den smukke og dramatiske skotske natur, hvor oplevelserne venter på de hyggelige og idylliske øer Arran og Islay. Vil man gerne kombinere vandring, naturoplevelser, historiske besøg og samtidig har en lille interesse for røgede whiskyer, så er dette den ultimative rejse!
Øerne byder på mange gode vandreture indenfor alle sværhedsgrader, og Trekking Bureauet sørger naturligvis for, at I bliver “klædt på” til vandreturene med kort og rutebeskrivelser.

REJSEPLAN

Dag 1. Glasgow – Arran Island
Dag 2. Arran Island
Dag 3. Arran Island
Dag 4. Arran – Islay
Dag 5, 6 og 7. Islay & Jura
Dag 8. Islay – Glasgow

PRISEN INKLUDERER

  • Færgetransport
  • indkvartering på Bed & Breakfast og lokale pubber m. morgenmad (pris afhænger af standard indkvartering)
  • vandrekort og rutebeskrivelser
  • Bagagetransport mellem overnatningsstederne på Arran.
  • Tog og færgebilletter jf. program

Desuden er vores lokale, søde, hjælpsomme, skotske operatør til jeres disposition med gode råd og vejledning undervejs.

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Fly til Skotland
  • øvrige måltider og drikkevarer, som ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen

Lokalbusserne på øerne afregnes lokalt – en busbillet koster 2-3 pund.

DETALJERET REJSEPLAN

Forklaring: M=Morgenmad, F =Frokost, A=Aftensmad

Dag 1 Glasgow – Arran Island

Tog fra Glasgow til Ardrossan, færge videre til Arran, og efter ankomst til “hovedstaden” Brodick indkvarteres I på hyggeligt Bed & Breakfast.

Dag 2 Arran Island

Arran kaldes ofte miniature-Skotland på grund af sine skove, bjerglandskab, græssletter med får, floder og små vandløb samt en dramatisk kystlinje. Dagens vandring er fra Brodick til Corrie langs Arran Coastal Way. Her er det oplagt at indlægge bestigning af øens højeste punkt: Goatfell. En flot tur hvor især nedstigningen mod kysten er ubeskrivelig flot. I Corrie indkvartering på den lokale pub. Alternativt tager man bussen til Lochranza med indkvartering på hotel i Lochranza.

Dag 3 Arran Island

I tager den lokale bus tilbage til North Sannox. Her påbegyndes dagens vandring til Lochranza. En smuk vandring langs kysten venter. Store stenblokke og stejle skrænter rejser sig omkring én, græssende får, skrigende havmåger, en øde fiskerhytte eller en gammel ruin fra fortiden er blot nogle af ingredienserne undervejs. Dagens vandring slutter af med storslået udsigt over Lochranza og den markante borgruin i bunden af fjorden. Dagens vandring skal tilpasses, så ankomst til Lochranza sker tids nok til et besøg på Arran Distillery. Om aftenen bør I lægge vejen forbi Lochranza Hotel, der er det lokale mødested med en yderst velassorteret pub!

Dag 4 Arran – Islay

I forlader Arran med færgen mod Cloanaig på Kintyre, og videre med bus til Kennacraig, hvorfra færgen går videre til Islay. De følgende 4 nætter bliver I hyggeligt indkvarteret i enten Bowmore eller i Port Ellen. Begge byer har glimrende busforbindelser til resten af øen.

Dag 5, 6 og 7 Islay & Jura

De følgende dage er rig mulighed for at gå på opdagelse langs Islays naturstier. Rutelængde og sværhedsgrad bør besluttes ud fra dagens vejrudsigt og ens eventyrlyst!
Ruterne byder på gamle borgruiner, øde strande, idylliske bugte med små fiskehytter, græsset højland og skove. Skal konditionen udfordres bør I bestige de 3 toppe på sydøen, alle beliggende i ca. 500 meters højde, og med smuk udsigt til naboøen Jura og de øvrige Indre Hebrider. Ellers er dagene jo oplagte til at besøge nogle af de legendariske whiskydestillerier f.eks. Laphroaig, Bruichladdich, Bowmore, Ardbeg eller Bunnahabhain.
En dagsudflugt til nærliggende Jura Island kan også anbefales.

Dag 8 Islay – Glasgow

Det er blevet tid til at tage afsked med Islay og det skotske øhav. Færge tilbage til Kennacraig, og videre med bus ad den smukke rute op ad halvøen Kintyre til Glasgow.

Dag 7 Barafu Camp – Uhuru Peak

Man bliver vækket ved midnat og får en varm drik, før det endelige sidste stræk mod toppen begynder. Stejl vandring gennem løse sten og stendynger mod Rebmanns Glacier. Efter 7 – 8 timers vandring ankommer man ved solopgang, til kraterkanten nær Stella Point. Derefter er der en times vandring til selve Uhuru Peak.

Efter at have fejret bestigningen af Uhuru Peak i 5.896 m højde, begynder nedstigningen, som først går via Barafu Camp, hvor der serveres brunch. Herefter fortsætter man yderligere 3 – 4 timer til Mweka Camp i 3.100 m højde. Turen går både gennem græsslette og hede.
Hvis man har døjet lidt med højden de sidste par dage, får man det straks bedre, og sover bestemt godt den nat.

Dag 8 Mweka Camp - Marangu Hotel

Den sidste dag på Kilimanjaro, hvor vi slutter vores vandring ved Mweka-indgangen. Her bliver vi afhentet af Marangu Hotels biler, og vi får vores certifikat for at have nået enten Stella Point eller Uhuru Peak.
Tilbage på Marangu Hotel først på eftermiddagen er det tid til et velfortjent bad eller en svømmetur for at løsne musklerne inden afskeden med guiderne og bærerne.

Dag 9 Kilimanjaro

Turen slutter efter morgenmaden med transfer til Kilimanjaro lufthavnen. Herfra kan man flyve retur til Danmark eller evt. Zanzibar

Marangu Hotel - ekstra dage

Brice-Bennet-familien (2. generation) driver både Marangu Hotel og Kilimanjaro-bestigninger. Familien har over 40 års personlig erfaring med at arrangere bjergbestigninger, sørge for, at udstyret er i orden og med at forberede nye bjergbestigere på udfordringerne på vej til toppen af Afrikas højeste bjerg.

Guiderne på turen arbejder kun for Marangu Hotel og er specielt trænet af hotellet for at sikre hver enkelt bjergbestigers optimale sikkerhed og udbytte af turen. Hotellet er medlem af ”Kilimanjaros Porter Assistance Project”, og man kan derfor være sikker på, at hotellet behandler og aflønner sit bjergbestigningsmandskab ordentligt.

Har man en ekstra dag til rådighed før eller efter bjergbestigningen, kan man med fordel, enten med guide eller på egen hånd, vandre i det smukke området for foden af bjerget. Her er mange vandfald og et rigt fugleliv, og samtidig kan man besøge nogle af de skoler og børnehaver, som bl.a. Marangu Hotel og andre mindre NGO’ere er med til at støtte.

En anden udflugtsmulighed fra Marangu Hotel er evt. et besøg i Arusha National Park (lidt tekst) eller ved Lake Chale.

Turen er et privat arrangement og gennemføres ved blot 2 personer, men egner sig også glimrende til mindre grupper som eksempelvis kortklubben, gode venner eller den aktive familie. Rejsen kan også laves i omvendt rækkefølge dvs. først Islay og herefter Arran.

På Arran er især kystvandringen i særklasse. Eller en god dags vandring til toppen af Goatfell (874 m), hvor man bliver belønnet med en fabelagtig udsigt.
På nordspidsen af Arran, tæt ved den gamle borgruin i Lochranza, finder man øens eneste whisky-destilleri, der de seneste år har modtaget et utal af priser og anerkendelser.

Islay forbindes først og fremmest med den ypperste røgede whisky i verden! Intet mindre end 8 destillerier kan Islay prale af, hvert med sit særkende, så et besøg på et par udvalgte whiskydestillerier er et must!
Men Islay er andet end whisky – her venter mange smukke vandreruter af kortere eller længere afstand. Her bør kikkerten medbringes, pga. de mange fuglearter der trives på øen.

Fra Islay er der også mulighed for en heldagsudflugt til naboøen Jura (færgen mellem Islay og Jura tager blot 5 minutter!), hvor der venter en storslået natur med skove og bløde græsenge. Et rigt fugleliv og de berømte Red Deer trækker mange naturinteresserede til Jura. Og naturligvis har Jura også et whiskydestilleri, Craighouse, som naturligvis bør besøges.

Afrejse
Efter eget valg

Hjemrejse
Efter eget valg

Pris
Pris fra kr. 8.300 pr. person i delt dobbeltværelse eksl. fly

Turen starter og slutter i Glasgow – evt. tilslutning fra Edinburg kan arrangeres.

ePay / Payment Solutions SIKKER BETALING
ePay / Payment Solutions er PCI-certificeret af VISA / Mastercard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse.